tomme beskeder

jeg føgler du sender tomme beskeder til mig....som om du er tvunget til at skrive til mig...
du svare aldri tilbage når jeg har svaret dig...du efterlader mig altid som et stort spørgsmål tegn til sist...
du får nye venner heletiden..får hurtigt tættere forhold til dem...jeg føgler mig skifte ud...

og så igen...jeg er os meget en depri person at skrive og være sammen med...
der er inte godt tilbage i mig.....jeg har givet op....mine smil er så falske som de kan være...
klaret at du ikke rigtig gider at lig krafterne i at huske hvad du lover mig...

jeg er bange for at skrive til dig...for jeg er bange for at jeg ikke får noget svar....
jeg ved ikke længere hvad jeg skal svare på dinne beskeder for jeg ved et eller andte sted at du ikke svare tilbage....

jeg føgler ligt at jeg råber efter dig men at du ikke hører mig.....som om min stemme er forsvundet...