det slog mig lige....jeg har næsten ikke lavet andte end at græde de siste 10 dage....

eller min krop græder. når jeg står på arbejdet så løber trådene pluslig ned af mine kinder... det er pinligt men jeg har lader bare som om at mine øjne svir begrund af varmen....

igår var jeg tæt på at råbe og slå en ven undre et anfald..... da jeg fortalt hende det begyndet hun at græde og sige undskyld mange gange......jeg fulgt hende et stykke af vejen ind til hun begyndte at smille igen og derefter gik jeg hjem og fik et flip.......gik afmok på væggen...som slog igen for der var pluslig blod på min hånd og der efter tog jeg en af de store smertestillene som jeg åbenbart er ved at løbe tør for...osse af de andre...suk jeg er ved at løbe tør for hvad jeg har medicin og jeg har ikke rigtig tid før i septemper at ringe til lægen og få nyt.....

jeg græd mig næsten selv i søvn men så ikke rigtig.....jeg var mere sur på mig selv end ked af det....
tanken om jeg bare kunne tag nogle flere smerte stillene...bare fjerne smerterne fuld stændig og forevigt...

jeg bude lukkes inde og smid nøglen væk....

lige nu prøver jeg at samle kræfter bare til at smille falsk.....selvom det er fands svært......når man er ulykkelig og alene i verden.....alene i min verden.....som om nogen ville prøve at komme der ind....

jeg vil så genre bare pakke en taske og smide molly og Mika af hjemme hos mine forældre for at springe på næste tog hen til dig <3

og nu vi planlægger en weekendt sammen på et hotel et eller andte sted hen bare væk fra det hele.

Kunne jeg blive mere lykkelig ;____;

brothers