Træt.

Jeg må indrømme at jeg er physkisk træt. jeg er ukørt. Det er længe siden at jeg har været så ukørt. Jeg ved faktis ikke hvorfor og hvad der holder mig igang. måske er det fordi jeg er blevet ligt ældre at alt bare kører på rutine men jeg er træt.

Det hjælper jo ikke at stikke af fra det hele men jeg vil stadig gerne væk fra alt i nogle dage.
Lige nu kl 0100 om natten har jeg planlagt en random tur over til en ven kl 1000 om morgen idag ude i det blå. såå kl er 0100 om natten og jeg skal med toget om 9 timer. jeg bude nok få noget søvn.
at komme ligt væk. bare væk for nogle timer.

Jeg må vider med mine storys <3

kniven

jeg må indrømme at jeg føgler min verden bryder sammen. men jeg ville ikke vise det.
raser ud med at skader min krop med at arbejde hårdt til det hele skriger stop!
lapper mig selv igen....forberder mig på verden alene...
lærer mig selv at bevæge mig igen alene..
prøver at nyde de små glæder..som friske vasket sokker lige fra tørtrumbleren hvor dejligt varme de føgls...

siger man er okay selvom man faktis begyndte at græde over at man slog fingerne og giver hele den skylden..
nægter at svare på folks spørgsmål om man er okay for.....det kan jeg ikke rigtigt svare på...

livet er hårdt...livet vil slå dig utallig af gange..livet vil snyde dig fra dinne drømme...men livet går osse vider...livet forsætter.....den samler dig ikke op igen...du må selv rejse dig...

hun er her stadig
du har venner
hun er her stadig
du har venner
hun elsker dig stadig
du har venner
jeg elsker hende stadig
vi er venner.....

men hvorfor kan jeg så ikke trække kniven ud af mit hjerte...

åh gud jeg mangler søvn -.-;;

...danm...

undskyld det her...men jeg føgler ret tit at jeg ikke har lov til at være mig selv...at jeg skal skubbe mine egen føglser til siden og tænke på andre først...førhen var det vil okay men nu....
hvor jeg er mig selv uden at tænke over det så får jeg det ene slag efter det andte...

undskyld men jeg kan ikke altid opfører mig som i ville have det....undskyld at jeg for det meste failer....Jeg skal nok tage mig sammen ^^

lille dum historige ide

"HAvET ET SKØNT!: HAVET ER SKØNET!" Fjernsynet larmet i baggrunden. Min så kaldet ven have sat filmen den lille havfrue på igen. Jeg ved ikke hvorfor men der er noget med den film på en eller anden måde. Den får mine ben til at føgls underlig? og nogle gange er det som jeg ser et lille glimt af at svømme i havet, at føgle havet og være fri...

Jeg skyndte mig at se væk fra fjernesynet da min ven kom ind i stueden igen.
"det er en god sang" sagde han med et smil og satte sig i sofaen. Tavi var hans navn eller det kalder han sig selv. Han have farvet sit hår tukis grønt med et svagt blået skær. Næsten som havet. Det var landt og smalet løst i en heste hale. jeg har boet hos ham siden......ja siden hvornår? altid?? det eneste jeg husker er at vågne op på et hospitalt med en kæmpe bule i hovdet og den værste hovdepine for 1 år siden ca.
Hukommesl tab led jeg af endnu og det var skræmmene mange ting jeg stadig ikke ved hvad er eller ikke husker hvad det er eller hvordan man bruger dem. Jeg må indrømme at se den lille havfrue ikke har været nogen stor hjælp. virklig selv jeg troret at man brugte...uhmm garflen som...uhmm børste.
alle de underlige ting.

"pfft den er til grin" Svare jeg ham irretet og satte mig ved siden af ham i sofaen. Jeg menet det ikke helt. Det var mere underlig føglser filmen gav mig der gik mig men ellers elsket jeg faktis den film meget....jeg føglt mig på en underlig måde hjemme...
Tavi lade sin arm om mig og kysset mig i håret. Det var rart når han have tid til mig.
Normalt er han på noget han klader for...uhmmm arbejde 5 gange om ugen og to dage fri.

"Hvordan har hovdet det?" Han køret en rolig hånd over der hvor der engang var en bule.
Jeg har faktis aldrig fattet hvad hans arbejde er og at hvorfor skal jeg gå her og glo hele dagen og vente på ham.
Okay byen er rart skræmmen og jeg bevæger mig ikke derud igen alene!!
"Lucas?? er du okay??" Han nev mig blidt i kinden. Jeg tog min hånd op og ade min kinden i ynklighed.
"jaja jeg har det fint" mumlet jeg uden at se på ham.
"dinne ben?" jeg kunne mærke at han prøvede at få øjen kontakt med mig.
"HVAD FUCK ER DER MED DIG OG MINE BEN!!??" Jeg skubbet ham væk fra mig.
Han smillede bare af min og rykket på skulderne.
Han stillede altid spørgsmål om hvordan mine ben har det men han siger hvorfor.
Slog jeg dem under udlykken hvor jeg slog hovdet osse?? men jeg har ingen ar eller noget nogen steder. Kun at de nogle gange føglse meget sværder at gå med.
"hey Lucas nu hvor verjt er ved at fint igen og du ikke længere døjer med den hovdepine, så sku vi måske tage en tur til stranden" Han virket ret søgmodig da han sagde det.
"besøg havet igen" Jeg ved ikke hvorfor men da han sagde den sætning var der et eller andte der regret i min krop.
"havet...igen..." Jeg mumlet for mig selv imens Tavi kom tætter på mig igen.
"og dykke ligt" jeg kunne mærke hans verj træking nu da han sagde dykke. Jeg rettet mit blik over på det udstyr han kaldet for dykker udstyr men han har ikke været ude at dykke siden jeg kom til skade.
"havet..." Hvorfor siger det mig så meget.
"Hmmm" svare han mig bare og dreje mit hovdet til et kys.

Endelig kom dagen. Jeg have en kamp med at åbnen øjnene i det forbandet lys skær fra vinduet.
Det er en uge siden Tavi planelade turen til havet og nu var det endelig idag. Jeg glædelet mig utrolig meget og for hver dag vi kom tættere på noget mere ivrig blev jeg imens Tavi bare have sendt mig små smil i baggrunden men han have osse virket meget afhængi af mig ligepluslig. Han kom før hjem fra arbejdet.
Meste af dagen blev tilbrat i sengen. Det prevse svin men igen jeg have hele ikke sagt imod for det eneste jeg have i tankerne var idag hvor vi skal besøg havet.

"Tavi" Jeg dreje mig i sengen og landene næsten på ham. Jeg føglet mig endelig vågn.
"mmm" Var hans eneste svar men jeg viste hvad det betød.
"Hvornår tager vi afsted?" jeg prøvede at åbene hans øjnene men han tog fat i min hånd og kysset den.
Det gik mig på at han gav sig god tid idag. Jeg ville afsted forpokker. ud af denne her lejlighed på 6 etage.
"er man utolmodig??" Han sagde det men et lille grin men det forsvandt hurtigt igen.
"Kom nu Tavi du love mig vi tog afsted når jeg var klar" Jeg prøved at hive mig hånd tilbage men han holdet den fast. Jeg fik et chok da han pluslig havet åbent øjnene og så på mig. overmandet mig og rullet os rundt så han låg oven på mig. Han fjerne mit brune pandehår med blå striper i fra mit øje. Hans blik var koldt og avorlig.
"Lucas...." Han sukket dybt og kysset mig.
"Du er slet ikke klar. Du har overhovdet ikke noget tøj på" Han rejset sig fra sengen og begyndet at tage sinne bukser på. Jeg ved ikke hvorlænge jeg låg og stirrer på ham men der var noget over ham idag.
Han virker navøs som om han måske ville miste noget. Et bare shoes ramte mit hovde.
"H-HEY!!?" Jeg kastet puden efter ham suret men ramte ved siden af.
"sku vi afsted eller hvad" smillede han til mig og forsvandt ud af døren.

Jeg kiggede på de shoes han have kaste hen til mig. det var hans par men jeg har så aldrig haft noget tøj selv. Jeg har altid brugt hans...hvorfor...Jeg tjekket hurtigt rummet for personer enden jeg hurtigt tog et snif af hans shoes. De lugter stadig af ham selv om de har været vakset. gudskelov.

Tavi var en spinkle person som mig. måske ikke den mest mandige person. når han gav sig tid at klæde sig på og ordene sit hår kunne han godt se meget girly ud. dog når han var hjemme med mig var han afslappene og det gav ham et meget drenget look somehow.
stadig den eneste grun jeg lod mig over mande af ham så let var fordi han nu har nogle rart kærer træk.

Havet. Jeg blev overmandet af synet af det. lugten af det. Jeg føglte mig pluslig så hjemme.
Store indåndinger. mna blev jo helt beruste af det. den smukke farve der skiftet legene i solens skær.
Bølgerne der næsten kaldet på en at mand sku komme ud og lege med dem.
"2 seck så er jeg klar" Tavi lynet sin dragt og tjekket målerne på hans dykker udstyr.
"Hvorfor har jeg ikke sådan et sæt på??" Jeg så forvirret på ham. Han ade mig i håret og begyndet at gå hen imod havet.
"Du har ikke brug for det...tro mig" Han vinket imens han gik. hentydening til at jeg skulle føgle med.
Turen her hen til have været akavet og stille især efter han have sagt de underlig ting til mig.
Du må ikke forlade mig....hvorfor sku jeg forlade ham bare fordi vi tager til havet??
Lod mig at du kommer tilbage...Er han syg?? Jeg ryste det af mig og løb efter ham.

"GAAAAHHHHHHH det føgls så rart" Jeg have kun lige nået vand kanten så det var kun mine fødder der blev våde. jeg grave rigtig mine fødder ned i bunden. Tavi smillede og tog min hånd.
"kom det bliver berder" Jeg fulgte glædeligt med ham bare det da vi nået ud hvor vandet gik os til knæene have jeg svært ved at gå. mine ben tet sig underliger og mit hjerte var igang med en løbe konkurancce.
"Tavi" Han ade min kind. pjege ned på mine ben.
"vi må længere ud hurtigt" Han træk i mig. Jeg fald næsten men kunne lige holde belancen.
Jeg stoler på ham. Jeg er bange men jeg stoler på ham.
SPLASK!
jeg fald over mine egen ben da vi var nået derud hvor vandte gik os til livet. Jeg fik hovdet uder vand og skreg i chok eftersom jeg ikke kunne komme op.
"JEG DRUNKER JEG DRUNKER!!" Mine arme splasket rundt under vandte. Tavi kom ned til mig.
Han have dykker masken på og lade hovdet på skråg...vent hvordan kan jeg tale under vand.
Tavi pjege ned. men det eneste jeg kunne se var hans shoes på vej op til overfalden og en hale...vent en hale. en fiske hale!!

en rar føglse vokset i mig og jeg føglte mig fri og lykkelig. Tavi tog min hånd og førte mig længere ud i store hav.
jeg er hjemme. Jeg er fri.