tirsdag den 30. juni 2015

hverdag

Jeg tror aldrig jeg har været så glad for at hører lyden af en stationær starte op men når man har kæmpet med sin flere måndre og det er 200? forsøg på at starte den op.
det lettet glade suk der forlader en.
mindre at tænke på.
et problem løst. håber jeg.
Budte begynde at skrive vider på alt det jeg startede på engang for lang tid siden men det virker bare overskueligt og der er så mange andre ting der skal ordens. Altan liger nu en rigtig altan eller hvordan er rigtig altan nu er men man kan nu sidde derude.
Jeg har skaffet to stole. fjedet og tøret af. boredet skinner igen pynte med starinlys.
Venter bare på at jeg sætter mig derud med en bog.
Jeg kan bare ikke falde til ro.
mine nøgler er stadig væk. jeg venter på en ny test ved lægen som heldigvis er imorgen.
min lundefunkution er faldte med 50%. hvad skal der ske med mig vis den ikke er kommet op igen.
skal jeg på mere medicin?
Jeg kan endelige træne igen. denne her gang langsomt men sikkert. jeg håber det virker.
har nu trænet i tre dage og ingen tegn fra ryggen så det må være noget jeg gør rigtigt.
ferie om 4 uger. frygter den ligt. får dog besøg af en god ven jeg ikke har set længe men arbejdet trækker mig væk fra alt jeg ikke har styr på endnu.

det er svært at slå hjernen fra når der er andre her.

torsdag den 21. maj 2015

der er så mange ting man skal tage hensyn til at det efterhånden svært at vide hvad man selv i virkeligheden føgler for.

gør man det såre man mange
gør man dit såre man....mange 
eller
vælger man det....såre man en meget nær ven.

det hårdt at tage hensyn heletiden og på vejen skader man sig selv...man taber noget af sig selv fordi
man glemmer at lade sig vær sig selv.

hensyn er en vigtigt ting at kunne
men
Det vigtigt at man ikke miste sig selv..

Jeg vil leve
men
Jeg vil osse glæde folk