overarbejde take two... okay jeg nået ikke at få skrevet alt det jeg gerne ville skrive men nu jeg hjemme fra arbejde igen.

angsten påvirker mit humør meget mange gange når et fald fald er på vej kommer jeg til at hvæsse af folk men jeg er jo ikke sure på dem. det er jo mig selv jeg er sure på.

jeg får en føglse af jeg skal flygte og det skal være lige her og nu!!
mange bliver ved med at sige at jeg skal kom til dem når det er.... men sandheden er at jeg ikke kan styre det.... det er min krop der føre mig væk fordi min hjerne er gået i sort..... og det er ende i mange skuffet sure miner fordi jeg ikke fik sagt noget.....

de eneste rigtige tidspundter jeg har slappet rigtig af er?? er nok de gange hvor jeg har ligget med mit hovde på deres skød imens de har adet mit hår. Det før mig normalt i en dyb søvn dog når martigene altid at finde mig efter et kvatere...

jeg græder stille... mange af min anfald ender med at jeg græder dog græder jeg stille fordi jeg helstt ikke ville vise det til nogen......

jeg har fået fortalt at man er mere pivet når man har angst?? dog når man er øm nogen steder i kroppen kan det osse være begrund af angsten...
angsten gør mig temlig panoi....især overfor folk... jeg stoler bokstavlig talt ikke på nogen...
man kan stå og love mig en hel masse og jeg kan linge en der tror på en men inde i ville jeg tænke at det bare tomme løfter..

jeg har sosial forbi?? eller det siger de.... det er derfor jeg mange gange ikke er sulten når jeg er sammen med folk begrund af min angst...... ligt weird..... men sandt på mange punter.... det er ret tit jeg ikke er sulten når jeg er sammen med folk.... men mange gange har jeg osse et æde flip.... men sjælten....

jeg er angst for at snakke i telefon.. jeg ved ikke hvorfor men værgang min mobil ringer får jeg et mindre angest anfald som mange gange ender med at jeg ikke tager mobilen

og man har ingen lyst til sex.... hvorfor hun lige kigget på mig da de snakket om det ved jeg ikke..

men jeg kan ikke huske mere hvd jeg ville sige lige nu....elles er det bare trist... som mig