det er svært...

jeg ville øn´ske at nogen træk mig ind i et beskyttene kram men det skal jeg ikke forvente.
mit humør er noget lort..... der skal inte til at pisse mig af og sådan har det været i mange dage nu dog har jeg bare valgt at holde det meste for mig selv for jeg kan ikke klare en kamp mere.

jeg har lyst til at sige nej til alt og bare blive i min seng og tage nogle smerte stillene så jeg først vågner om nogle timer eller om nogle dage men så ville folk blive sure på mig og rode i mine tanker

men igen jeg har lyst til at komme ud lave ting for at kunne ignorre mine tanker og min krop med håb om at nogen bare ville tage om mig og kramme mig. holde mig. fortælle mig at jeg nok skal nå mit mål.

hvad for et mål?? fuck... har jeg nu miste mit mål med mit liv.......

jeres navne bliver nævnt mange gange foran mig. det gør ondt... men jeg smiller bare af folk..... jeg har jo selv vaglt at gnide salt i mit åben sår..... jeg har ikke fortjent berdere.....

forhelve jeg er jo på kanten til at græde heletiden... bare når nogen taller nedtil mig eller retter alle mine fejl eller slår mig en smugle men igen får jeg folk til at slå mig, prøver at probbekere dem indtil de giver mig et bare på kassen som jeg har fortjenet