tirsdag den 28. februar 2012

"var mødet hårdt idag?"
"jaaa....meget"

nogle gange læser min mor mig som en åben bog men mange gange undlader hun at nævne noget, men eftersom jeg har været i så mange problemmer med angest, sygdom og deprision er hun begyndt at snakke med mig når min far og bror ikke er til stede.
det føgls ret mærkeligt for mig at snakke om tingene om mine problemmer eller om nogen af dem.

jeg kan ikke lid blikket hun giver mig. jeg hader når jeg gør dem bekymmeret derfor det meste jeg stikker af fra samtalerne og laver sjov istedet for men ligefortiden føgler jeg mig afhængi af dem.
mange gange lunter jeg ind i stueden til dem om aften og står bare og kigger et øjeblik og derefter går jeg tilbage på mit gamle værlse.

jeg har mange gange lagt mærke til at min far mange gange har snakket med nanna og emil eller thomas og anne om mine problemmer i mit nærvær. de snakker mig overhovdet. de gange de har spurt ham nogle ting som har undret dem og åbnet bart menet at de fandt svar hos min far og mor.
de eneste tidspundter jeg ser ham snakke åbnet om mit liv for når han er i nærheden i samtaler med mig og min mor er i nærheden. kommer han bare med muggen kommetar eller bare med et "hm" og så ikke mere.

vores stille forstående øjeblikke. han hiver mig ud på gåtur. jeg elsker at gåtur med min far. vi er godt nok stille de første minutter men trykheden og den friske luft får mine tanker til at slappe af en gang imellem hvor vi så ender med at joke resten af turen. elles når en har fået mig til at græde står han prokker sig over person og siger hvor nogen store røvhuller han mener de er

mig-... ;w;"
mor- ....-.-;;
far- hvad? det er da det de er ___ ___#
bror- *siger et eller andte der altid bringer mig i navøs latter*

sagen er nok at jeg ville ønske og har jeg altid gjort at kunne tale med mine forælder om alle mine problemmer men det kan jeg ikke. vi er ikke helt fra sammen verden
mange siger at man kan snakke med ens forældre om alt men i skal huske at alle forældre ikke er enes og jeg har jo levet i samme hus som de i 23 år så jeg kender dem og deres holdinger

heldig for mig kan jeg snakke med min bror om mit hilusosioner da han selv har dem mem kun hører stemmerne.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar