et skridt frem og to tilbage

det vel sådan livet er... et skridt frem og to tilbage vis ikke mere.
hvorfor er det så at jeg bliver ved??

nok fordi min stædighed ikke har opgivet mig endnu.
jeg er nok en af de dumme personer der ser de småting man kan blive glad over.

at min storebror satte sig ned hos mig i stilhed og ade mig på ryggen og de siste to gange han er gået forbi mig har han rodet mig i håret. han ved ikke hvorfor at jeg er i dette humør og han sprøg heler ikke. han ved at jeg åbner mig når jeg er klar os selvom han aldri får afvide hvad det er så giver ha mig et exstra klap og roder i mit hår.

Jeg ville virkelig ønske at jeg viste hvad jeg skulle gøre og ønske at jeg kunne gøre noget.
min kærste har fået mig til at slappe af og lette mine tanker en del