hmmm...

hvad er der galt med mig......

jeg føgler mig helt igemmen falsk..... det eneste tidspunt jeg føgler mig ægte på er når jeg sidder og ikke smiller... når jeg sidder alene og bare kigger ud i luften og har lyst til at græde.
når jeg bare ligger i min seng og føgler at jeg ikke kan bevæge mig. ingen krafter i min krop.

når jeg sidder og hygger sammen med børnene på arbejdet er der ikke noget der hedder tid og sted.
De får den person ud af mig som jeg kender så godt. Den der bare ville lege og ikke ville være voksen.
Den der krammer dem når de har slået sig eller når de savner dem der hjemme.

Jeg budte være glad. jeg budte være lykkelig....... jeg hader mine humør svingerne......
jeg går i stå op til flere gange...... bare går i sort....
min chef. mine kolegare har fande mig op til mange gange bare stå og kigge forvirret og blankt i luften. Min chef kigge forvirret på mig den ene dag hvor jeg stod og så søgene ud.
Jeg høret en stemme kalde mit navn. mit kalde navn "wolfy" en ung pige stemme men der var ikke nogen. kun min chef der kom ind af døren.

lige fortiden hører jeg den stemme kalde på mig...
min chef fortalt mig at hun ikke have sat mig på om torsdagen de næste par gange fordi hun er bange for at de møder stresser mig når jeg os skal passe vikar timer ved siden af....

mange spørg hvordan møderne går om jeg kan mærke nogen frem gang.... jeg svare dem selvføglig ja men..... men jeg ved at jeg er ved at lukke mig mere og mere inde vær gang jeg har været til de møder. Jeg har miste lysten til at tale igen....