det hele skal nok gå...... af en eller anden grund tror jeg ikke rigtig på den sætning og vær gang jeg skal til at sige det eller skrive det til nogen så kommer jeg til at tænke over hvor falsk og udvirkeligt den ssætning er i mit hovde og i siste ende får jeg ikke det sagt eller skrevet det til dem selvom det er nok den sætning de har brug for at hører men jeg har bare virkelig ikke lyst til at sige det når jeg i siste ende ikke selv tror på det....
idag og stadig ingen svar.... måske har hun ikke lyst til at se mig afligevel.....
det er så dumt jeg ved jo godt at hun slapper af og har brug for det. at hun har størrere problemmer med sin ryg end jeg har. så vis hun ikke har det godt er det jo klart at hun ikke kan være sammen idag...
det bare.... hvorfor skal hun være så svær at få fat på... jeg har os lagt mærke til at det smitter af på mig.. at jeg ikke rigtig gider min mobil vis der ikke er svar fra hende. at jeg bliver skuffet når jeg tjekker nette og ingen tegn fra hende..
Det er altid lige i siste øjeblik at hun når at gribe min hånd.
måske er hun blevet træt af mig... måske budte jeg gør mig klar til at hører beskeden "jeg er kommet i tvil"
Ingen kommentarer:
Send en kommentar