jeg har hovdepine og kvamle fordi jeg skal finde nye løsninger på 120 ting. okay nok ikke så mange men det er en tale måde som de fleste nok ved.

min angest vokser ligt dag for dag fordi jeg skal rejse langt alene på fredage og jeg har ikke været der før der hvor jeg skal hen. jeg ved at forenden af rejsen står min kærste og venter på mig men jeg ved jo at jeg ville nå at gå i panik enden jeg når frem. mest for alt fordi jeg er navøs for at se hende og at turen er fremmede og lang.

når.....jeg tror nok jeg har fået reddet de fleste tråde ud......eller hvad....?? min krop er ved at give efter igen. jeg var tæt på at besvime på vej hjem fra abejdet og min mave smider igen mad ud. dog føgler jeg sult hele tiden