en tybisk morgen.
jeg vågner op men det tager tid. min hjerne sakl lige finde ud af virkelighed og drømme. langsom prøve at få verjt selvom det er hårdt og jeg næsten ikke orker.
så kommer landsomst smerten og træthed i mit hovde. jeg har altid hovdepine den der bare ikke så slem hele tiden...hmm jeg føgler mig vel ør i hovdet vis man kan sige det på den måde. jeg begynder at hører lydene og føgle min dyne og hovde punde og hvor tungt jeg ligger på madrassen efter der kan jeg endelig åbnene mine øjne for at så mærke ømheden over hele min krop og for at se en omtåget verden. jeg har mange gange ikke altid lyst til at bevæge mig. den første bevæglse gør altid mere ondt end andre.
(ja det gør harmer nas når jeg vågner i chok =.=;; )
nogle gange ryger jeg ud af sengen af et chok over at jeg måske ikke kan gå men kun for at opdage at mine fødder stadig er i smerter fu..
og så er der det med at huske ...hvad skete der igår......hvad dag er det.......jeg har glemt det....... hvad var det for en drøm...skal jeg snart dø...?? hvor er jeg??? hvem er jeg?? jaaa min hjerne vågner ikke så hurtigt som min krop.....men der er stadig mange ting jeg ikke kan huske løbet af dagen..
nu vi snakker om at huske.....jeg smiller bare og hopper med på folks joke om min dårlig hukommlse selvom jeg inderst inde føgler at jeg får stukket en sløv kniv i hjerte.....det piner mig virkelig at jeg har så dårligt ved at huske.........som mange gange før til slem hovdepine......
Ingen kommentarer:
Send en kommentar