STOP DET STOP DET

jeg sidder i et mørkt hjørne med hænderne for ørene og benen pakket under min hage, men jeg kan stadig hører dem. "HOLD KÆFT VIL I IKKE NOK HOLDER JERES KÆFT!!"
Det er som om de ikke kan hører mig og jeg forstår ikke hva de siger kun nogle af ordene.
"du budte lærer at forstå hvem du virkelig er"
"HOLD OP!!" Jeg er da mig? er jeg ikke?
"tag og bliv voksen"
"NEJ!" hvorfor er jeg så bange for at blive voksen?? ansvar....ordt skræmmer mig.
"du ER en PIGE"
"HOLD KÆFT!! JEG ER EN DRENG!! EN DRENG" Hvorfor forstår de ikke. jeg er fandte i denne her krop. min krop er mit fænglse
"du er skyld i alt sorg i verden"
"HOLD SÅ KÆFT!!!" Hvad har jeg gjort? er det virkelig min skyld at folk tager nogle valg som gør dem udlykkelig.
"Dem du elsker vil snart dø fra dig"
"AGH!!! HOLD SÅ KÆFT. Hold kæft!!" Jeg smader min hånd ind i væggen. Jeg ved at dem jeg elsker vil leve længere og enda længere mig eller det skal de. jeg tillader ikke andte.
"du ville altid være svag, udbruglig" det lyder næsten som at stemmerne nyder det
"STOP DET STOP DET STOP DET!!!" Jeg sidder på mine knæ dukker hovdet og dækker mine øre til. Mine øjne drukker i mine egen tåre.
"hey Lucas" En rolig stemme dukket op idet fjerne, den lyder velkendt.
"Hvorfor sidder du der?" En stemme der tilhøret en pige. Jeg når at se en hånd rakke ud efter mig og da jeg løfter hovdet for at se hvem det er.............

Hej virkelighed O__________o;;; øhmmm for ligt søvn er lig med at man forsvinder ligt ind i sin egen verden uden man selv ved det *kløre sig i nakken* men igen...hvem var den pige. Hvorfor er hun der næsten altid til siste i mine marit. Det er som hun redder mig være gang?? jeg når aldri at se hvordan hun ser ud for værgang hun træder frem i mine drømme så vågner jeg