nu er de alle vist gået i seng.....så kan jeg godt græde ud nu.....alene i mørket......
jeg tror kun på at han ville klare den begrund af min stor bror, min mor og min far.......og Amalie...
men værre gang de lade hånden på mine skulder måtte jeg kæmpe for ikke at bryde sammen.....
hvordan kan de være så stræke eller skjulder de det bare berdere end mig.......ligesiden jeg fik det afvide har jeg ikke kunne indtag min medicin........men den nat her bliver nok den sværest...eller iværtfald ind til de ringe og siger at nu er alt okay igen........
urg...jeg fortryder virkeligt at jeg har spist....
Ingen kommentarer:
Send en kommentar