kærer Lillebror min lille cult wolter. fordi jeg ved at du læser mine indlæg.
alt det sluger og åndesvage ord som kommer ud af mig.
ting som ikke giver mening for folk men som du forstår.
jeg har noget meget vigtigt at sige til dig. Jeg tænker altid på dig når jeg tænker på noget helt bestemt.
detsvære hader du det bare men nu ville jeg sige det til dig igen afligevel. spesilet til dig <3

Du grønne skov! Du glade lærke!
Åh gudskelov, at jeg kan mærke:
Alt dette er ven med mig!
Har du det som jeg?

Er du dus med himlens fugle og skovens grønne træer BD
forstår du alle hjerter, der banker her og der
kan du smile til en kronhjort og fløjte til en stær
så har du fundet ud af noget, som er meget værd

En rødkælk! en guldsmed!
En bly forglemmigej!
Et grantræ! En vipstjært!
De elsker nemlig dig!

Er du dus med himlens fugle og skovens grønne træer
så har du fundet ind til det, der gør livet allermest værd

Du grønne skov – hver spurv jeg kender
dem fik jeg lov, at få som venner
hvem har vel en bedre ven
jeg spørger igen

Er du dus med himlens fugle og skovens grønne træer
forstår du alle hjerter, der banker her og der
kan du smile til en kronhjort og fløjte til en stær
så har du fundet ud af noget, som er meget værd

En rødkælk! en guldsmed!
En bly forglemmigej!
Et grantræ! En vipstjært!
De elsker nemlig dig!

Er du dus med himlens fugle og skovens grønne træer
så har du fundet ind til det, der gør livet allermest værd

"var mødet hårdt idag?"
"jaaa....meget"

nogle gange læser min mor mig som en åben bog men mange gange undlader hun at nævne noget, men eftersom jeg har været i så mange problemmer med angest, sygdom og deprision er hun begyndt at snakke med mig når min far og bror ikke er til stede.
det føgls ret mærkeligt for mig at snakke om tingene om mine problemmer eller om nogen af dem.

jeg kan ikke lid blikket hun giver mig. jeg hader når jeg gør dem bekymmeret derfor det meste jeg stikker af fra samtalerne og laver sjov istedet for men ligefortiden føgler jeg mig afhængi af dem.
mange gange lunter jeg ind i stueden til dem om aften og står bare og kigger et øjeblik og derefter går jeg tilbage på mit gamle værlse.

jeg har mange gange lagt mærke til at min far mange gange har snakket med nanna og emil eller thomas og anne om mine problemmer i mit nærvær. de snakker mig overhovdet. de gange de har spurt ham nogle ting som har undret dem og åbnet bart menet at de fandt svar hos min far og mor.
de eneste tidspundter jeg ser ham snakke åbnet om mit liv for når han er i nærheden i samtaler med mig og min mor er i nærheden. kommer han bare med muggen kommetar eller bare med et "hm" og så ikke mere.

vores stille forstående øjeblikke. han hiver mig ud på gåtur. jeg elsker at gåtur med min far. vi er godt nok stille de første minutter men trykheden og den friske luft får mine tanker til at slappe af en gang imellem hvor vi så ender med at joke resten af turen. elles når en har fået mig til at græde står han prokker sig over person og siger hvor nogen store røvhuller han mener de er

mig-... ;w;"
mor- ....-.-;;
far- hvad? det er da det de er ___ ___#
bror- *siger et eller andte der altid bringer mig i navøs latter*

sagen er nok at jeg ville ønske og har jeg altid gjort at kunne tale med mine forælder om alle mine problemmer men det kan jeg ikke. vi er ikke helt fra sammen verden
mange siger at man kan snakke med ens forældre om alt men i skal huske at alle forældre ikke er enes og jeg har jo levet i samme hus som de i 23 år så jeg kender dem og deres holdinger

heldig for mig kan jeg snakke med min bror om mit hilusosioner da han selv har dem mem kun hører stemmerne.

jeg har hovdepine og kvamle fordi jeg skal finde nye løsninger på 120 ting. okay nok ikke så mange men det er en tale måde som de fleste nok ved.

min angest vokser ligt dag for dag fordi jeg skal rejse langt alene på fredage og jeg har ikke været der før der hvor jeg skal hen. jeg ved at forenden af rejsen står min kærste og venter på mig men jeg ved jo at jeg ville nå at gå i panik enden jeg når frem. mest for alt fordi jeg er navøs for at se hende og at turen er fremmede og lang.

når.....jeg tror nok jeg har fået reddet de fleste tråde ud......eller hvad....?? min krop er ved at give efter igen. jeg var tæt på at besvime på vej hjem fra abejdet og min mave smider igen mad ud. dog føgler jeg sult hele tiden

Millionær Lyrics

Tænk at jeg engang troede man blev lykkelig,
Hvis bare der var penge nok,
Livet er så kort, og lykken er flygtig,
Det handler om at nå til tops,
Når vi talte var det mest om mig,
Jeg glemte helt at spørge ind til dig.
Så du fik nok og sendte mig videre på min egen vej.

Hvorfor går vi rundt og tror det er så vigtigt
At lave den million ?
Du ka' få masser af succes, men hvad det værd?
Hvis ik' du deler det med nogen?
En du kan stole på ,
En der siger ro på
En der vil ha dig som du er
Om du fattigrøv eller millionær
Ha dig i solskin og modvind
Elsker dig for den du er.

Der sad vi en bænk og så på mennesker,
Og sagde for fanden hvor de skynder dig,
De glemmer både sig selv, og dem de elsker,
Det ku aldrig ske for du og jeg,
Havde nok i kærlighed og kildevand,
Jeg lovede dig jeg aldrig ville blive sådan,
Men jeg fik travlt og tiden rev og væk fra hinanden,

Sig mig,
Hvorfor går vi rundt og tror det er så vigtigt
At lave den million ?
Du ka' få masser af succes, men hvad det værd?
Hvis ik' du deler det med nogen?
En du kan stole på ,
En der siger ro på
En der vil ha dig som du er
Om du fattigrøv eller millionær
Ha dig i solskin og modvind
Elsker dig for den du er

Uh åh , iih eeey ih uh na na na hey hey
Kom og tag mig tilbage- age

ANKERSTJERNE
Hun blev forelsket i en fattigrøv fra forstaden
Med hovedet fuld af drømme
Og de skulle se verden sammen,
Og aldrig følge strømmen
Han skulle være rockstjerne, hun var inspiration
Om natten var der sød musik,
Han skrev hende ind i hver en tone
Og hun troede på ham, selvom alle sagde Nej
Så hvis det kom en dag så kunne hun smile og sige
"Hvad sagde jeg"
Men spotlyset er så svært at konkurrere med
Når publikum de kalder, er det dem der får hans kærlighed
Og da han første gang hørte sin sang i radioen,
Skulle hun have siddet der ved siden af ham,
Men der var ik nogen.
Hele verden synger med på sange om en kvinde
Men ingen ved at de alle sangene er om hende
Jeg synger kun for dig

Uuh , jeg kan se det hele nu
Tag mig tilbage til de dage
I vores lille 2 værelses lejlighed,
Vi havde ingenting, kun hinanden
Men jeg var verden rigeste mand,
Jeg vil gi alt jeg har idag,
For at du tog mig tilbage

Hvorfor går vi rundt og tror det er så vigtigt
At lave den million ?
Du ka' få masser af succes, men hvad det værd?
Hvis ik' du deler det med nogen?
En du kan stole på ,
En der siger ro på
En der vil ha dig som du er
Om du fattigrøv eller millionær
Ha dig i solskin og modvind
Elsker dig for den du er

Uh åh , iih eeey ih uh na na na hey hey
Kom og tag mig tilbage- age

En du kan stole på ,
En der siger ro på
En der vil ha dig som du er
Om du fattigrøv eller millionær
Ha dig i solskin og modvind
Elsker dig for den du er

Hvorfor går vi rundt og tror det er så vigtigt
At lave den million ? (at lave den million)
Du ka' få masser af succes, men hvad det værd?
Hvis ik' du deler det med nogen?
En du kan stole på , (stol på)
En der siger ro på (ro på)
En der vil ha dig som du er
Om du fattigrøv eller millionær (Millionær - nær - nær )
Ha dig i solskin og modvind
Elsker dig for den du er

Read more: http://artists.letssingit.com/rasmus-seebach-lyrics-millionar-feat-ankerstjerne-lzs3pg8#ixzz1nW1roebh
LetsSingIt - Your favorite Music Community

har været sammen med min datter hele weekendten eftersom kærsten og jeg blev enig om at det beste vil være for hende at hun blev hjemme og fik slappet mere af eftersom hun stadig have store smerter efter behandling. Miyu spurte kort tid efter om det var okay at hun blev til aften hvor jeg svare ja da jeg ikke rigtig have lyst til at være alene hjemme.

min room mate have jeg ingen ider om hvor han var henne.

Jeg fik snakket om med miyu hvad jeg føglet angående med at jeg føglet mig trist og skuffet over at igen var det mislykkes at se hende....

"hvorfor skriver du mere med yuki end din kærste?? syns aldri du skriver med hende??"
"hun har glemt sin oplader..."
"aaah okay"
"og hun er udmulig at få fat på....hun svar normalt kl 1 om natten..."
"oh..."
jeg kunne ikke lid hendes udtryk efter den samtale og stilheden var ikke til at holde ud for mig.
er faktis ret glad for at jeg fik åbnet munden og spurte om hun ville blive en nat mere til idag.
det var rart. vi har gamet. miyu har vækket en masse ider oppe i mit hovde igen. fået givet mig lysten på at arbejde hårdt på noget og virkelig tror på at det ville lykkes for os.
vi fik lavet mange planer og jeg føglet at jeg blev livet op igen.

jeg elsker virkelig min datter. hun får mig altid livet op på en måde.
sætter gang i mit gå på mode ^^

men nu er jeg hjemme igen hos mine forældre...ooh bil bliv nu færdig så jeg kan leve i lejligheden igen og min nye plan for at se min kærste lade være med at svigte mig den her gang igen!!

"det hele skal nok gå"

det hele skal nok gå...... af en eller anden grund tror jeg ikke rigtig på den sætning og vær gang jeg skal til at sige det eller skrive det til nogen så kommer jeg til at tænke over hvor falsk og udvirkeligt den ssætning er i mit hovde og i siste ende får jeg ikke det sagt eller skrevet det til dem selvom det er nok den sætning de har brug for at hører men jeg har bare virkelig ikke lyst til at sige det når jeg i siste ende ikke selv tror på det....

idag og stadig ingen svar.... måske har hun ikke lyst til at se mig afligevel.....
det er så dumt jeg ved jo godt at hun slapper af og har brug for det. at hun har størrere problemmer med sin ryg end jeg har. så vis hun ikke har det godt er det jo klart at hun ikke kan være sammen idag...
det bare.... hvorfor skal hun være så svær at få fat på... jeg har os lagt mærke til at det smitter af på mig.. at jeg ikke rigtig gider min mobil vis der ikke er svar fra hende. at jeg bliver skuffet når jeg tjekker nette og ingen tegn fra hende..
Det er altid lige i siste øjeblik at hun når at gribe min hånd.
måske er hun blevet træt af mig... måske budte jeg gør mig klar til at hører beskeden "jeg er kommet i tvil"

hmmm...

hvad er der galt med mig......

jeg føgler mig helt igemmen falsk..... det eneste tidspunt jeg føgler mig ægte på er når jeg sidder og ikke smiller... når jeg sidder alene og bare kigger ud i luften og har lyst til at græde.
når jeg bare ligger i min seng og føgler at jeg ikke kan bevæge mig. ingen krafter i min krop.

når jeg sidder og hygger sammen med børnene på arbejdet er der ikke noget der hedder tid og sted.
De får den person ud af mig som jeg kender så godt. Den der bare ville lege og ikke ville være voksen.
Den der krammer dem når de har slået sig eller når de savner dem der hjemme.

Jeg budte være glad. jeg budte være lykkelig....... jeg hader mine humør svingerne......
jeg går i stå op til flere gange...... bare går i sort....
min chef. mine kolegare har fande mig op til mange gange bare stå og kigge forvirret og blankt i luften. Min chef kigge forvirret på mig den ene dag hvor jeg stod og så søgene ud.
Jeg høret en stemme kalde mit navn. mit kalde navn "wolfy" en ung pige stemme men der var ikke nogen. kun min chef der kom ind af døren.

lige fortiden hører jeg den stemme kalde på mig...
min chef fortalt mig at hun ikke have sat mig på om torsdagen de næste par gange fordi hun er bange for at de møder stresser mig når jeg os skal passe vikar timer ved siden af....

mange spørg hvordan møderne går om jeg kan mærke nogen frem gang.... jeg svare dem selvføglig ja men..... men jeg ved at jeg er ved at lukke mig mere og mere inde vær gang jeg har været til de møder. Jeg har miste lysten til at tale igen....