FarFar....

mandag morgen den 13 juli 2015..........to uger før jeg fik sommerferie............
10 år efter Farmor´s død.........
jeg glemmer aldrig den dag.......
Farfar du fik aldrig afvide hvor meget du betyder........betød for mig.
Hvor glad jeg er.....var for dig......
 i aften er det 5 marst 2016 og jeg sidder stadig snøder knust over du er væk......men
jeg er jo så hellere aldrig kommet over Farmor........

Ville haft skrevet noget men det er svært når man er brugt sammen.....såret er alt for åbent......
undskyld.....

hverdag

Jeg tror aldrig jeg har været så glad for at hører lyden af en stationær starte op men når man har kæmpet med sin flere måndre og det er 200? forsøg på at starte den op.
det lettet glade suk der forlader en.
mindre at tænke på.
et problem løst. håber jeg.
Budte begynde at skrive vider på alt det jeg startede på engang for lang tid siden men det virker bare overskueligt og der er så mange andre ting der skal ordens. Altan liger nu en rigtig altan eller hvordan er rigtig altan nu er men man kan nu sidde derude.
Jeg har skaffet to stole. fjedet og tøret af. boredet skinner igen pynte med starinlys.
Venter bare på at jeg sætter mig derud med en bog.
Jeg kan bare ikke falde til ro.
mine nøgler er stadig væk. jeg venter på en ny test ved lægen som heldigvis er imorgen.
min lundefunkution er faldte med 50%. hvad skal der ske med mig vis den ikke er kommet op igen.
skal jeg på mere medicin?
Jeg kan endelige træne igen. denne her gang langsomt men sikkert. jeg håber det virker.
har nu trænet i tre dage og ingen tegn fra ryggen så det må være noget jeg gør rigtigt.
ferie om 4 uger. frygter den ligt. får dog besøg af en god ven jeg ikke har set længe men arbejdet trækker mig væk fra alt jeg ikke har styr på endnu.

det er svært at slå hjernen fra når der er andre her.

der er så mange ting man skal tage hensyn til at det efterhånden svært at vide hvad man selv i virkeligheden føgler for.

gør man det såre man mange
gør man dit såre man....mange 
eller
vælger man det....såre man en meget nær ven.

det hårdt at tage hensyn heletiden og på vejen skader man sig selv...man taber noget af sig selv fordi
man glemmer at lade sig vær sig selv.

hensyn er en vigtigt ting at kunne
men
Det vigtigt at man ikke miste sig selv..

Jeg vil leve
men
Jeg vil osse glæde folk

dates?

date??

budte jeg date??

hun dater for at glemme mig. måske jeg sku gør det samme?
men jeg ved ikke hvordan man gør og hvordan man møde folk der gerne vil date en fordi jeg er en akavet person imellem folk OTL.

vi stadig tre i lejligheden. jeg ser min eks kærste til hverdag. hører om hendes date. ser hende gør klar til hendes dates. det skær i hjerte men vi skal jo alle vider en dag ikke?
 lejligheden er fyldt men jeg nyder deres selvskab selvom der er dage hvor jeg ville ønske de sku skrige afhelve til fordi jeg har fået nok af mennesker men det er ikke så tit jeg føgler det mere.
jeg nyder at min bror stadig er her selvom det osse bliver rart når han får sist eget.

men jeg begynder at frygte de dage når han flytter og når hun flytter. så er der jo kun Molly og mig tilbage i lejligheden. ikke bare en weekendt men hverdag.

det er begyndt at skræmme mig...jeg nyder det kram jeg kan få af hende hver dag når hun er hjemme. nyder at hun holder om mig om natten.

jeg nyder den sikkerhed mig bror giver mig. de tur han trakker mig med ud på når jeg begynder at lukke mig inde og den gode mad han nogle gange laver *q*

men jeg nyder osse nogle gang at prøve at gør stedet hyggeligt for alle. lave mad til dem. når krafterne er der.

når vi kom fra at date.....hmmm.....gælder det som en date at date sin computer?? ehehehehe
jeg ville have min lillebror TT3TT.......

byen et fardligt sted

Nået længere jeg gik nået mere slæpet jeg mine poter hen af vejen.
Træt og udmatte efter at blive jagte rundt i byen. unslap kun med nød og næppe med at par dybe skramme men heldigvis ville de helde med tiden. Jeg må finde et ly. Et sted for natten.
Mennesker er bare ikke særlig glad for ulve i deres by eller i nærheden idet heletaget, men jeg ville jo ikke gør dem noget. Jeg ville jo bare tage et lille kig og finde ud af hvorfor noget trakker mig her til. Hvorfor jeg føgler at der er noget i byen som har kaldt mig hen.

Et horn fra en bil der køret 100 kilometer i timen var ved at tage livet af mig. mine alle fire ben gled hen over fortovet da jeg falde over kanten da jeg ville trææke mit eget skin til mig for bilen.
Rullede lige ind i en stor papkasse der tippet med åbening opad begrund af min fart og vægten. plus måden jeg lande ind i den på.
med tunge ben kunne jeg rejse mig op igen men ingen lugt af mennesker eller føglsen af farde..
Jeg kan vel lige så godt sove her i nat. Min brune ples var våd og beskit. nogen steder var min ples ikke brun længere men rød efter mit eget blod.

urg mennesker og de siger vi er drablig?? hvad gik der mon galt......mine tanker drunket i min træthed

ahaha jeg er så dum OTL

Jeg var ved at gå i panik over at blogger have ændret sig fordi siden var helt fuck den ene dag og jeg kunne slet ikke finde rundt i det T3T;;; men nu den sig selv igen o^^o;;....jeg er så dum OTL....

Ahaha jeg er næsten klar til at sige helt fast at vis jeg bliver fyret så flytter jeg til KBH for at starte helt forfra....det har altid ligget i bag tanken at rejse og bare starte helt forfra som Lucas. ikke at jeg ville cutte kontakten til mine venner og famile ^^;; jer kan jeg ikke overleve uden O__O;;;

det virker bare rart at kunne flytte hen hvor man ikke kender mig og hvor de kun ville lærer mig at kende som Lucas...at slippe for at skulle forklar...at slippe for at leve et dobble liv...

Det har faktisk været planen at jeg skulle med en ven men så fik jeg kærste på i jydeland og så fik jeg fast arbejde i odense....men nu er det kun mit arbejde der holder mig her...single og fri...eller er jeg fri??

men det er osse en skræmmene tanke at sku være væk fra trykke faste rammer :S

Træt.

Jeg må indrømme at jeg er physkisk træt. jeg er ukørt. Det er længe siden at jeg har været så ukørt. Jeg ved faktis ikke hvorfor og hvad der holder mig igang. måske er det fordi jeg er blevet ligt ældre at alt bare kører på rutine men jeg er træt.

Det hjælper jo ikke at stikke af fra det hele men jeg vil stadig gerne væk fra alt i nogle dage.
Lige nu kl 0100 om natten har jeg planlagt en random tur over til en ven kl 1000 om morgen idag ude i det blå. såå kl er 0100 om natten og jeg skal med toget om 9 timer. jeg bude nok få noget søvn.
at komme ligt væk. bare væk for nogle timer.

Jeg må vider med mine storys <3

kniven

jeg må indrømme at jeg føgler min verden bryder sammen. men jeg ville ikke vise det.
raser ud med at skader min krop med at arbejde hårdt til det hele skriger stop!
lapper mig selv igen....forberder mig på verden alene...
lærer mig selv at bevæge mig igen alene..
prøver at nyde de små glæder..som friske vasket sokker lige fra tørtrumbleren hvor dejligt varme de føgls...

siger man er okay selvom man faktis begyndte at græde over at man slog fingerne og giver hele den skylden..
nægter at svare på folks spørgsmål om man er okay for.....det kan jeg ikke rigtigt svare på...

livet er hårdt...livet vil slå dig utallig af gange..livet vil snyde dig fra dinne drømme...men livet går osse vider...livet forsætter.....den samler dig ikke op igen...du må selv rejse dig...

hun er her stadig
du har venner
hun er her stadig
du har venner
hun elsker dig stadig
du har venner
jeg elsker hende stadig
vi er venner.....

men hvorfor kan jeg så ikke trække kniven ud af mit hjerte...

åh gud jeg mangler søvn -.-;;

...danm...

undskyld det her...men jeg føgler ret tit at jeg ikke har lov til at være mig selv...at jeg skal skubbe mine egen føglser til siden og tænke på andre først...førhen var det vil okay men nu....
hvor jeg er mig selv uden at tænke over det så får jeg det ene slag efter det andte...

undskyld men jeg kan ikke altid opfører mig som i ville have det....undskyld at jeg for det meste failer....Jeg skal nok tage mig sammen ^^

lille dum historige ide

"HAvET ET SKØNT!: HAVET ER SKØNET!" Fjernsynet larmet i baggrunden. Min så kaldet ven have sat filmen den lille havfrue på igen. Jeg ved ikke hvorfor men der er noget med den film på en eller anden måde. Den får mine ben til at føgls underlig? og nogle gange er det som jeg ser et lille glimt af at svømme i havet, at føgle havet og være fri...

Jeg skyndte mig at se væk fra fjernesynet da min ven kom ind i stueden igen.
"det er en god sang" sagde han med et smil og satte sig i sofaen. Tavi var hans navn eller det kalder han sig selv. Han have farvet sit hår tukis grønt med et svagt blået skær. Næsten som havet. Det var landt og smalet løst i en heste hale. jeg har boet hos ham siden......ja siden hvornår? altid?? det eneste jeg husker er at vågne op på et hospitalt med en kæmpe bule i hovdet og den værste hovdepine for 1 år siden ca.
Hukommesl tab led jeg af endnu og det var skræmmene mange ting jeg stadig ikke ved hvad er eller ikke husker hvad det er eller hvordan man bruger dem. Jeg må indrømme at se den lille havfrue ikke har været nogen stor hjælp. virklig selv jeg troret at man brugte...uhmm garflen som...uhmm børste.
alle de underlige ting.

"pfft den er til grin" Svare jeg ham irretet og satte mig ved siden af ham i sofaen. Jeg menet det ikke helt. Det var mere underlig føglser filmen gav mig der gik mig men ellers elsket jeg faktis den film meget....jeg føglt mig på en underlig måde hjemme...
Tavi lade sin arm om mig og kysset mig i håret. Det var rart når han have tid til mig.
Normalt er han på noget han klader for...uhmmm arbejde 5 gange om ugen og to dage fri.

"Hvordan har hovdet det?" Han køret en rolig hånd over der hvor der engang var en bule.
Jeg har faktis aldrig fattet hvad hans arbejde er og at hvorfor skal jeg gå her og glo hele dagen og vente på ham.
Okay byen er rart skræmmen og jeg bevæger mig ikke derud igen alene!!
"Lucas?? er du okay??" Han nev mig blidt i kinden. Jeg tog min hånd op og ade min kinden i ynklighed.
"jaja jeg har det fint" mumlet jeg uden at se på ham.
"dinne ben?" jeg kunne mærke at han prøvede at få øjen kontakt med mig.
"HVAD FUCK ER DER MED DIG OG MINE BEN!!??" Jeg skubbet ham væk fra mig.
Han smillede bare af min og rykket på skulderne.
Han stillede altid spørgsmål om hvordan mine ben har det men han siger hvorfor.
Slog jeg dem under udlykken hvor jeg slog hovdet osse?? men jeg har ingen ar eller noget nogen steder. Kun at de nogle gange føglse meget sværder at gå med.
"hey Lucas nu hvor verjt er ved at fint igen og du ikke længere døjer med den hovdepine, så sku vi måske tage en tur til stranden" Han virket ret søgmodig da han sagde det.
"besøg havet igen" Jeg ved ikke hvorfor men da han sagde den sætning var der et eller andte der regret i min krop.
"havet...igen..." Jeg mumlet for mig selv imens Tavi kom tætter på mig igen.
"og dykke ligt" jeg kunne mærke hans verj træking nu da han sagde dykke. Jeg rettet mit blik over på det udstyr han kaldet for dykker udstyr men han har ikke været ude at dykke siden jeg kom til skade.
"havet..." Hvorfor siger det mig så meget.
"Hmmm" svare han mig bare og dreje mit hovdet til et kys.

Endelig kom dagen. Jeg have en kamp med at åbnen øjnene i det forbandet lys skær fra vinduet.
Det er en uge siden Tavi planelade turen til havet og nu var det endelig idag. Jeg glædelet mig utrolig meget og for hver dag vi kom tættere på noget mere ivrig blev jeg imens Tavi bare have sendt mig små smil i baggrunden men han have osse virket meget afhængi af mig ligepluslig. Han kom før hjem fra arbejdet.
Meste af dagen blev tilbrat i sengen. Det prevse svin men igen jeg have hele ikke sagt imod for det eneste jeg have i tankerne var idag hvor vi skal besøg havet.

"Tavi" Jeg dreje mig i sengen og landene næsten på ham. Jeg føglet mig endelig vågn.
"mmm" Var hans eneste svar men jeg viste hvad det betød.
"Hvornår tager vi afsted?" jeg prøvede at åbene hans øjnene men han tog fat i min hånd og kysset den.
Det gik mig på at han gav sig god tid idag. Jeg ville afsted forpokker. ud af denne her lejlighed på 6 etage.
"er man utolmodig??" Han sagde det men et lille grin men det forsvandt hurtigt igen.
"Kom nu Tavi du love mig vi tog afsted når jeg var klar" Jeg prøved at hive mig hånd tilbage men han holdet den fast. Jeg fik et chok da han pluslig havet åbent øjnene og så på mig. overmandet mig og rullet os rundt så han låg oven på mig. Han fjerne mit brune pandehår med blå striper i fra mit øje. Hans blik var koldt og avorlig.
"Lucas...." Han sukket dybt og kysset mig.
"Du er slet ikke klar. Du har overhovdet ikke noget tøj på" Han rejset sig fra sengen og begyndet at tage sinne bukser på. Jeg ved ikke hvorlænge jeg låg og stirrer på ham men der var noget over ham idag.
Han virker navøs som om han måske ville miste noget. Et bare shoes ramte mit hovde.
"H-HEY!!?" Jeg kastet puden efter ham suret men ramte ved siden af.
"sku vi afsted eller hvad" smillede han til mig og forsvandt ud af døren.

Jeg kiggede på de shoes han have kaste hen til mig. det var hans par men jeg har så aldrig haft noget tøj selv. Jeg har altid brugt hans...hvorfor...Jeg tjekket hurtigt rummet for personer enden jeg hurtigt tog et snif af hans shoes. De lugter stadig af ham selv om de har været vakset. gudskelov.

Tavi var en spinkle person som mig. måske ikke den mest mandige person. når han gav sig tid at klæde sig på og ordene sit hår kunne han godt se meget girly ud. dog når han var hjemme med mig var han afslappene og det gav ham et meget drenget look somehow.
stadig den eneste grun jeg lod mig over mande af ham så let var fordi han nu har nogle rart kærer træk.

Havet. Jeg blev overmandet af synet af det. lugten af det. Jeg føglte mig pluslig så hjemme.
Store indåndinger. mna blev jo helt beruste af det. den smukke farve der skiftet legene i solens skær.
Bølgerne der næsten kaldet på en at mand sku komme ud og lege med dem.
"2 seck så er jeg klar" Tavi lynet sin dragt og tjekket målerne på hans dykker udstyr.
"Hvorfor har jeg ikke sådan et sæt på??" Jeg så forvirret på ham. Han ade mig i håret og begyndet at gå hen imod havet.
"Du har ikke brug for det...tro mig" Han vinket imens han gik. hentydening til at jeg skulle føgle med.
Turen her hen til have været akavet og stille især efter han have sagt de underlig ting til mig.
Du må ikke forlade mig....hvorfor sku jeg forlade ham bare fordi vi tager til havet??
Lod mig at du kommer tilbage...Er han syg?? Jeg ryste det af mig og løb efter ham.

"GAAAAHHHHHHH det føgls så rart" Jeg have kun lige nået vand kanten så det var kun mine fødder der blev våde. jeg grave rigtig mine fødder ned i bunden. Tavi smillede og tog min hånd.
"kom det bliver berder" Jeg fulgte glædeligt med ham bare det da vi nået ud hvor vandet gik os til knæene have jeg svært ved at gå. mine ben tet sig underliger og mit hjerte var igang med en løbe konkurancce.
"Tavi" Han ade min kind. pjege ned på mine ben.
"vi må længere ud hurtigt" Han træk i mig. Jeg fald næsten men kunne lige holde belancen.
Jeg stoler på ham. Jeg er bange men jeg stoler på ham.
SPLASK!
jeg fald over mine egen ben da vi var nået derud hvor vandte gik os til livet. Jeg fik hovdet uder vand og skreg i chok eftersom jeg ikke kunne komme op.
"JEG DRUNKER JEG DRUNKER!!" Mine arme splasket rundt under vandte. Tavi kom ned til mig.
Han have dykker masken på og lade hovdet på skråg...vent hvordan kan jeg tale under vand.
Tavi pjege ned. men det eneste jeg kunne se var hans shoes på vej op til overfalden og en hale...vent en hale. en fiske hale!!

en rar føglse vokset i mig og jeg føglte mig fri og lykkelig. Tavi tog min hånd og førte mig længere ud i store hav.
jeg er hjemme. Jeg er fri.

Tester en ide. stave fejl OVER ALT

"LUK MIG UD!!" Han bankede desperat på træ døren. Han´s klasse kammerater syns det ville være sjovt at spærde ham inde i den gamle kælder som Hotlet ikke have brugt i over 50 år.
Der var myter om at den første ejer blev dræbt og derefter var liget blev smidt ned i kælderen, dagen efter da man fant liget var det blevet flænste til det udkendte. det sigs at den første ejer have kinappet en kvinder som han have holdt fanget her nede. Kvinden blev voldtaget og toturet til døde ind for 5 år. Da kvindens mand have fundte ud af hvad der var sket med hans kone. dræbte han ejeren.

"Haha! se om du overlever natten tudefjæs!" Det var tydeligt at det var Ole´s stemme.
"Så kan det være du kan få hår på bryste!!" Jan´s stemme var lige så hånligt som Ole´s.
Han kunne hører dem gå grinene væk fra døren, Men det gik rigtig først op for ham at de menet det efter han have stået og lyttet ved døren et stykke tid. Han kunne ikke hører nogen mere. Han strammet grebet om sin tegneblok. Han mærket hvor hvordan nogle få tåre løb ned af hans kinder.

Hvad have han nogensinde gjort dem. Han have jo bare siddet stille og tegnet som altid.
Døren fik et sprak. Han viste skole udfulgten ville være et helvede. bevis nr 1. En lyd i det fjerne fra den mørke kælder overdøve hans tanker. Det løb ham koldt ned af ryggen. Yup et helvede og her have vi så bevis nr 2.
"ikke vende dig om ikke vende dig om ikkevendedig" munlet han for sig selv og maste tegneblokken endnu mere indtil sig.
"EEEEK!!!" Han bemærket mærker i døren. mærker der var kommet af som om nogen have desperat prøvet at krasse sig ud. især fordi der var blod. Han holdte sig selv for munden. Måske nogen have været udsat for det sammen som ham. Eller myten om kvinden var sandt. rolig rolig din fantasi løber af med dig igen. han ånde ud og prøvede at hive mod til sig. Detsuden så det måske bare slemt ud fordi lyste ikke var så godt her nede. Idet minste vare der ligt lys. Måske han sku se sig om nu hvor han afligevel have tid til at dræbe. TIDEN TIL AT GÅ. han mente tiden til at. Finde sig en anden ud vej. Lyden overdøve hans tanker igen. Fik ham til at sætte sig så tæt op af døren som muligt.
"luk mig ud luk mig lukmigud!!!" han hulket svagt. Han kan ikke klare det her. Han har ikke never til det her. Pluslig blev stedt ind hylet i mørke. man kunne ikke se en hånd for sig.
"GAAAAAAAAAAAAAAAAAAAARHH!!!"

"LUCAS!? ER DU DERINDE!!??" Stemmen på den anden side af døren fanget hans opmærksomhed.
ja! han menet "JA!" Han rejset sige op. Robins stemme fik hans hjerte til at falde ligt til ro.
"pyyhh VI HAVE LEDET OVERALT" Kevin´s stemme gav ham osse en glæde.
"LUK MIG UD!!" Lucas banket på døren. "Jeg kan ikke åben den fra denne side!!!" Han hev fat i døren, banket på den og rusket i den op til flere gange så de kunne forstå det.
"BARE ROLIG VI SKAL N...." Robin blev afbrugt da lyden af håndentaget knækket af på deres side af døren. Lucas kunne ikke lid at var så stille så længe.
"FUCK!" Udbrød Robin sur.
"Måske skal vi bare" sagde Kevin forslagen og Lucas kun se at der blev rusket desperat i døren.
"den giver sig ikke!" efterfulgt af bande ord som fløj ud af Kevins mund som Lucas ikke høret eftersom han begyndte at mærke sin panik indtage igen. "LUK MIG UD!!! JEG VIL UD!!!" Lucas banket igen som en sindsyg på døren.

"ROLIG rolig Lucas. Vi skal nok få dig ud!"
"Her er så mørket" Hulket Lucas
"Hey her" Kevin skubbet noget indunder døren. en lille lygte der lige kunne komme igennem spræken. Kevin have tændt for den så Lucas kunne se den da den rulle hen til han´s fod. Han samlet den taknemligt op.
"HEY HEY!! DER ER NOGEL VINDURER PÅ DEN ANDEN SIDEN AF BYGNING!!" Robin lød tilfreds. "VI HIVER DIG BARE UD DER! KOM KEVIN!!" Hans stemme kom længere og længere væk.
Kevin´s stemme kom beroligene "Bare rolig du er ude omligt. ses ved vinduet".
Lucas bevæge sig ikke før han kunne hører at der igen ikke var nogen på den anden side af døren. Finde et vindu her ned lød jo smiplet nok.
Lyden var der igen. "Jeg overlever ikke det her" munlet Lucas for sig selv og måtte tvinge sig selv længere ind i kælderen.

Han bemærket hvordan her renfaktisk stank her nede. Af dø, tis og råden æg.
og når han lyste på væggene løb det ham koldt ned af ryggen. der hang kæger og væggen klamme på så mange måde. slam, fugt og blod? Fakler. Der hang osse fakler på væggene.
"Hvor lang er den her kælder?" Han kiggede bag sig. Det var minst 5 minutter siden han forlod Trappen. Den anden ende. Han sku bare nå den anden ende. ikke?. Lucas vej blev spærdet af en dør.
Den virket meget gamle og falde færdig. Han måtte kramme tegneblokken ind til enden han have mod nok til at åbne døren. Den anden side af døren var mere klam. Flere kæger, noget der engang var en seng? og mere blod? Døren smækket bag ham gav ham næsten et hjerte stop. Et forfærdlig kvinde skrig. Lygten gik ud Faklerne tængte sig i række føgle ned af rummet. Lucas blev så bange at hans stemme forfangt og han tabte sine tegninger over det hele. Stivnet.
Der blev stille. Stille på en forkert måde. Kun faklerne lave lyde med ilden. Lucas satte sig på hug og gemmet hovdet i armene.
"nejnejnejnejenjenejnejenjenjenejnejnejnejenjenejnejnejenjenjenejnejnejenejnejnejenej" men da der ikke skete mere derfra bed han selv i underlæben.
"D-det er sikkeret min dumme klasse der laver nummer med mig" Prøvede han at bilde sig selv, men da han have samlet sin ene tegning op af en drage. kunne hans hører åndendragt. Han løftet hovdet.
En skikkesl. Der stod en person af en kvinde foran ham længere fremme!!
Panikken skylde henover ham. af hvad han kunne se var der blod pletter på hendes nat kjole?
Håret hang klamt ned af hende. Øjne lyste imod ham. Han kunne ikke se hende så tydligt igen. Hun vente alt sin opmærksomhed imod ham.
Hun begyndte at farde skrigene imod ham. det selv samme skrig han have hørt før.
Det eneste han kunne få selv til at gører var at trække tegning op foran sig som et skjold.
Dårligeste ide i verden skreg en bag tanke i i hovdet på ham men han kunne smiple hen ikke få sin krop til at bevæge sig. Han ved ikke hvorfor han håbet på at en tegning vil beskytte ham. måske kunne hun lid den og lukke ham ud?? eller hun måske blev bange for hans drage?? eller.....

Han fløj tilbage som om en stor kraft skubbet ham tilbage. som om tegning var en basuka han have afyret. Han slog hovdet ind i døren. Fik ham til at miste besvistheden et kort øjeblik. Papirt han have haft i hænderne var væk men istedet stod der en drage foran ham som skød med et skrapt lys ud af sin mund som fik kvinden til at forsvinde!!?? Lucas kunne ikke tror hvad han så. Dragen som han have tegnet stod ud foran ham. fyldte næsten hele rummet. Dragen som budte være på et stykke papir have lige reddet ham fra en dæmon?? som var tæt på at dræbe ham??
Lucas besvimme.

"AAAAAAAAAAARRRRRRRGHHHHHHH!!" Lucas skreg idet han vågne ved nogen hev fat i ham.
"hey hey det er os!!" aldri i hele sit liv have Lucas været så glad for at se Robin og Kevin igen.
"Hvor pokker blev du af??" Robin slog Lucas arm. Kevin var begyndt at samle alle Lucas Tegninger sammen på guvlet.
"Klogsmajor!" Robin lade armen over kors imens kevin satte sig på hug på den anden side af Lucas.
Lucas bemærket den første tegning i bunken. Dragen.
Han kaste sig lettet og hulken over Robin og Kevin.
De begge var forvirret men klappet bare deres ven på ryggen og hjælp ham ud kælderen.

RANDOM HURTIGT SKREVET HISTORIGE HVOR JEG BARE TESTER EN IDE!!

fremad?

jeg vil rigtige gerne igang med mine story´s og og andre ting men jeg kan ikke tage mig sammen.
de fleste weekender forgår hjemme og alene.
Jeg bliver konstant syg igen (men passer stadig mit arbejde)
for en uge siden var jeg til møde hos Rigshospitalet. jeg var så navøs og det er jeg stadig. Jeg skal ca vente 2 måndre før jeg hører hvad de ville gøre ved mig.
stadig inte brev om den grubbe jeg skal starte i omgrin november Oktober. har de mun glemt mig?? må helere prøve at huske at ringe til dem imorgen.

4 arbejdes dag til og så har jeg endelig ferie i 2 uger. ville gerne have haft 3 men af ren vane sag bestilt jeg kun to uger...bokstavlig talt ved jeg ikke hvad jeg sku lave i hele 3 uger?? jeg ender altid men at gå og sumpe her hjemme og bare glæde mig til at jeg skal på arbejde igen.

der sker ikke så meget i mit liv som i kan hører X`D...og afligevel nok til at det kan stresse mig på nogen punter.

jeg bliver ved med at sige "næste år rejser jeg til udelandt i en uges tid!" 4 år efter sidder jeg stadig her på fyn og regner med at rejse næste år ^^;; jeg går i panik været år og bakker ud og føgler mig aldri klar.
men næste år håber jeg. næste år.

Min bror bor her stadig. han har ikke fundte et sted at bog endnu. meget godt da der har været nogle dage hvor min krop slet ikke ville samarbejde og jeg har været fandte isengen og ikke rigtig kunne gå.

Jeg er bange og navøs for noget der er ved at ske vis det sker men det ville jeg ikke sige noget om før det skere <3 B3

on the road again. vi sku lig bare on the road I have no fucking idear again yo!!

osv osv. jeg er begyndt at prøve at tage mig sammen til mine story´s....det..går...bare...langsomt..fremad OTL OKAY MIN OPLADER TIL MIN TABLET ER I STYKKER OG JEG VENTER PÅ AT FÅ EN NY HJEM SÅ JEG KAN FÅ MINE NOTER!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!! OTL

endelig sneer det igen. Jeg har ventet hele Dec. på at det skulle ske men det kom aldri. kun en nat hvor det forsvandt lige så hurtigt det var kommet.

jeg er detsvære bare bange for at jorden er for varm det at det bliver .___.

sooo Fredag tager jeg i biffen alene :`D ehe og indtil vider er jeg vist eneste der skal se den film på det tidspunt sååå jeg bliver måske bokstavlig talt alene i hele biocafen OTL

men bagefter kommer min grubbe til svs og så skal der arbejdes på act.
glæder mig ^^

.......jeg har stadig ikke fundet et nyt hjem til Mika......jeg er så bange for at hun skal ende hos nogle fremmede mennesker så jeg aldri ser hende igen.......

gik lige op for mig at det næsten er to år siden jeg har været her og.....
inte er forandret. jeg er stadig ikke færdig med nogen story overhovdet!!!

men hey jeg er taknemlig for et arbejde. en fast rutine i hverdagene.
og hvorfor flytte jeg ikke for mig selv i første omgang!!!??

her er rart. jeg skal dog stadig vende mig til de nye lyde men her er roligt.
jeg skal ikke gå på liste tå.

nu...mangler jeg bare at få aftalt samtaler med min nye læge...om
alt der sker i mit hovde...

hej igen??

okay såå jeg har ikke været her længe fordi min bærbar....døede og ja alt fucket op idet hele taget...og jeg bostavlig talt have glemt alt om min blog ^^;;

jeg kom i tanke om min blog for en uge siden.
sikkert fordi min hjerne konstant arbejdet på høj tryk konstant.
men idet hele taget ved jeg ikke om det hele virker igen.
og hvorfor skriver jeg overhovdet?? er der nogen der læser det??

jeg har det best på mit arbejde.
jeg har det best når jeg kan stikke af til spil verden
jeg har det best når jeg graver snuden ned i Molly´s tykke mave.
jeg har det best når folk nusser mit hår og sætter min hjerne på pause.

når jeg ville se om jeg kan få det her til at virke igen.
og vis det virker så er det nok fordi Haru har hente chrome på min pc selvom jeg sagde nej
(i første omgang -.-;; ) hvordan gør hun det D:

Du skal ikke løbe mere

"AAaaahhh FORSATAN!!"

"var din mun ulv!"

"SHH!" Jeg tysset på ham.

"jaja men hvadfan laver du?? og det suden var det dig der lammet først"  Han var langt fra tilfreds og jeg rullede med øjnene.

"Noget bed mig" Jeg kiggede ned i vandte. Jeg have aldri i mit liv forstillede mig at jeg skulle rende rundt ned i en kloark som flygting fra verden vi alle kender eller den er forandret del.

År 2014 kom denne mand kaldt Professer Kim Hansen på et spængene mutation i mennesker gener og dyr genere. Han fant ud af hvordan man kunne blande generne og lad mennesket få nogle af dyrenes evener. Jeg blev utrolig fasinert af det og da han søgt frivelig der ville hjælpe ham med det meldet jeg mig på banen om sommeren. Han var ligeglad om man var klog eller have nul udannlse bare så længe man fant arbejdet og projste intresant.
Professer fungret som en lærer for mig. Jeg lærte udtroligt meget på kort tid. Hans arbejde fangte mig virkeligt og det var efterhånden sjælten at jeg var hjemme eller sammen med mine venner fordi jeg var på labritorion meste af tiden. Jeg miste mange venner på det og mine gamle hobbyer forsvandt osse med dem. i siste ende have jeg kun mit arbejde og Professer Kim tilbage. Mine forældre, famille var der stadig for mig. Mads arbejde osse under Professer Kim og var på næssten samme plan som ham. Lone som stod for tider, møder og op kalde. Hun var den der søge for det meste for os vis man kan sige det på denne måde. Vi skulle kun tænke på vores forsøg.

År 2015 et år inde i forsøgt lade Professeren pluslig alle papirene fra sig og kigget på mig.
"Lucas skal vi?" Han smillede venligt og stolt. Klokken var nok omgrin de 22 23 stykker eller noget. Jeg ved det ikke for jeg var holdt op med at kigge på tiden efter de andre gik hjem klokken 18.
"Skal hvad??" Jeg så helt lost på ham. Jeg syns ikke rigtig at vi have snakket om noget vi skulle.
Jeg rode i min hjerne efter svar. Det eneste jeg fik ud af det var hans glade latter.
"Teste det på dig vis du har mod på det?" Han pjege på køle rummet og så på mig.
"virkelig?? ville du teste generne på mig. Er det virkelig klar til det??" Jeg var spængt og nysgarig. Tænk at få muligheden for at blive halvt dyr og havl menneske. At få en stærkere og rask krop.
Han gik hen til køler rummet og tog en dosi ud der fra.
"Jeg gætter på ulv" Smille han imens han ryste glaset ligt. Jeg nikket og satte mig på hans bord og rullet mit ærme op. Han fant en nål frem og gjorder det hele klar.
En kæmpe klump brasset sig ned af min hals. Jeg hader nåle. Mit hjerte banket navøst. Jeg stoler på ham. Han tog min arm og kigget på den. Man kunne se at han have vente på det her længe.
Han renset et stykker på min arm. Han ryste. Navøs?? Nej han var spændt som et barn til juleaften der have vente på sin gave siden det stod op. Jeg så væk imens han stak nålen i mig. Det gjorder utroligt ondt. Jeg fik et plaster på og så vente vi bare.

Der gik faktis to dage før der skete noget. Jeg fik hale og ører som en ulv. Mine sanser blev berdere.
Hurtigthed og krafter kom mig til gode da jeg lærte at bruge dem efter en uge. Jeg har Aldri set min Professer så glad men Mads og Lone var langt fra glade. De var jaclou og deres opføglse begyndte at virke mistænksomt især Lone´s. Mads der imod faldt til ro efter en uge og vi kunne tale normalt med ham igen. Thank god.

Lone derimod.

År 2015 15 august blev Professer Kim dræbt. Labritoriromt blev bestjælet og brandt ned.
Vores forsøg blev som stoffer for folk. En måndre efter blev det ulovligt og alle dem som var halvt dyr og halvt menneske skulle indfanges og straffet for vi var farlige menet de.
Jeg kunne se fra mit vindu i min sælle hvordan vores by fald i ruiner. Inte var som før.
Lone tog magten alle der var sprædet inde blev løs sluppet. Undtaget mig. For hende var jeg farlig for jeg kendte alt til Professens forsøg, notater og kuren vis det skulle gå galt.
Oktober fik Mads mig ud og nu render vi rundt nede i kloarken.
Efterlysing En brun ulv med et ar på højere siden af halsen, hankøn navn lucas. Det ar fik jeg af Lone da hun flippet ud dagen efter hun opdage at Professeren have teste det på mig.
Og en anden fyr. Menneske med lyst hår. navnet Mads.

"kan du hører det??" Mads lade en hånde på min skulder og så op.
Jeg lyttede efter. Siraner?? Mun politi ikke har givet op.
"Tror du det er gode tegn?" Jeg så på ham. Jeg have ikke lyst til at blive spræget inde igen.. Aldri.
Han klappet mig et bare gange uden at sige noget. Jeg viste hva det betød og vi stod bare og lyttede i stlhed. Bare min famille var i sikkerhed.

Novmerber Have de fået pillet Lone ned med nakken eller rette sagt hun døde.
I hendes dumhed have hun blandte for mange gener sammen og det kan enes krop ikke holde til.
Der blev skabt en kur og alle blev tilbage til normalt igen. problemmet med den kur de have fået lavet var at den nedbrydet for meget i kroppen så mange døde. Dem der overlevede var dem der ikke have været halvt dyr så længe.
Jeg var en af de få der stadig var på fri fod. kuren ville blive min dø, men det for stod de ikke så de jagte mig som et vildt dyr. For dem var jeg farlig menet de.
Jeg sad i min hule i skoven og kigget op imod himmlen. Vis bare Professen stadig var i live..... men det var han ikke og nu var de begyndt at give mig skylden for hans dø.
Måske skulle jeg melde mig. Få kuren og sove langsom ind?
Det hele var trætten.
Regnen begyndte så stille at komme og så tog den rigtig fat. Små søer danne sig rundt omgrin og så gik jagten ind igen. Jeg hørte dem fra mmin højere side. De have nok troret at jeg ville hvile imens det regne og tænget at jeg ikke ville blive jagte i sådan verje. Problemmet er at de nok have ligt ret. Jeg var i været fald så træt at jeg ikke kunne mere men Mads have bedt mig om at forsatte lige meget hvad indtil han have fået gjort mig fri. Min ben kom endelig op og jeg begyndte at løbe. Hvorhen viste jeg ikke men jeg skulle bare væk.
Deres stemmer blev høj da de fant mine nye spor. Skud og hunde gø opslugte skoven.
Despeerat ledet jeg efter et sted at gemme mig. I siste ende kravle jeg op i et træ. Regnen gjorder det svært at klarte. Min fod gled heletiden og panikken gjorder det ikke berder da jeg kunne hører dem komme tættere og tættere på. Jeg kom endelig op i skujl. Min hånd presset sig imod min mun for at være stille. men så stille verjtræking som muligte selvom mit hjerte hammert afsted. De var lige under mig. De så endelig ud til at ville gå og give op for idag lige indtil grenen jeg holdt fast i knak og jeg gled ned fra træet. Smerterne jog op i min da jeg mærket jorden imod min ryg.
Jeg kunne ikke rejse mig. Begge mænden vente sig imod mig og sigte.

"Hej Lucas bare rolig en dag gør jeg dig bare fri okay. Bare lov mig at du ikke bliver fangte" Mades Klemmet min skulder.
"Hva vis jeg dummer mig?" Jeg så uroligt på ham. Hans kone satte en kop te til Mads eftersom jeg have takket nej. Hun kigget på mig og begyndte at finde nogle klæder frem.
"Du-må-aldri-stoppe-med at-løbe" Han så vredt og bestemt på mig.
"En dag Lucas en dag så ville du blive fri. Jeg ved hvem jeg skal opsøge og hvad jeg skal sige. De vil og skal hører på mig okay så indtil da så søger for at undgå skytterne. Jeg nået ikke at redde Professeren men jeg kan nå at redde dig. Høre du mig. Stop ikke med at løbe" Hans kone smillet varmt og venligt til os. hun have været så tolmodig med det hele.
Jeg glemmer aldri de to.

Undskyl Mads....Jeg holdt med at løbe.......Jeg smillede for siste gang da gavært lød.
Jeg døde. Jagten var forbi.

Mads fandt ud af det da det blev sagt i nyhederne aften efter.
En månde efter have Mads fået gjort mig en fri mand. Han have ikke stoppet selvom jeg var dø
for da han vandt mig frihed kunne han begrave det der var tilbage af mig på en kirkegård ved siden
af Professen.
Han så på vores gravesten og lade et par nye blomester...regnen begyndte og han så op.
"Du skal ikke løbe mere Lucas......du er fri....fri....."

Her til og ikke længere

Jeg kiggede på mig selv. dreje rundt et par gange foran spjelet med rasultat i et jeg var ved at falde.
De højhæle gjorder det ikke let og den blålig grøn kjolden som ingen lommer have dækket kun det de skulle. Jeg kiggede ned på mine knæ. De var næsten i alle farver fra dagns slå fra igår.
Mine arme var heler ikke berder.

Selvom det her budte være normalt fra mit gamle liv føglet det mærkeligt, ukendte og slet ikke som mig. Jeg ragte tunge til Spjelet enden jeg lade min make up. Hvor jeg dog hade det her liv. Den her pige stil men det var den eneste måde folk ville hjælpe mig og tale med mig.

På vej ud af døren fald jeg næsten over mit beskidte tøj fra igår. Mine elske støvler, mine sorte bukser, min blå vest og min næsten hvid skjote. Jeg savne verden utroligt meget. Den verden jeg kender så godt og føglet mig hjemme i selvom jeg kun have været væk fra den i nogle timer længeste jeg efter at komme tilbage og være mit drenge jeg.

Jeg løb ned af gaden for at nå min bus. Ham der køret bussen smillede venligt da jeg sprang ind af døren i siste øjeblik. Det var den samme fra igår aften da jeg var på vej hjem som mit drenge jeg og der have han ikke været så venlig..pfft røvhul.

regnen begyndte imens bussen køret. Det var næsten umuligt at se ud af vinduerne fordi det regne så meget. Hvor jeg dog gerne ud idet og føgle regnes dråber ramme min krop og fejrne alle mine smerter.
Utroligt så mange mennesker der er med idag og.....Jeg fald istave da jeg fik øje på en pige. hendes hår var tæt på sort men stadig mest brun. Det var kort men ikke så kort igen. lingene mere noget der var ved at vokse sig langt. jeg gik istå ved synet af hendes øjene.

"hej" hun satte sig ned ved siden af mig. "skal du osse af ved det store slot??"
Jeg har ingen ider hvor lang tid det tog mig at svare hende men åbenbart længe eftersom hun begyndte at virke flov. "øh" Mine kinder blev varme "J-ja det skal jeg. Jeg går i skole der"
Hun smille lettede ad jeg svare og rødmene ligt selv. Hun rømme sig før hun svare. "Jeg skal starte der idag. må jeg gå med dig ind?? mit navn er Rikke" Jeg tog hendes hånd.
"mit navn er Lucas....øh jeg mener Bettina....og selv føglig. Hvordan kunne du gætte jeg høret til på skolen??" Jeg bande i mit hovde over min dumhed. du er Bettina i den her verden husk det nu forhelve imens jeg smillede venligt til Rikke.
"dit tøj og sko" Hun pjege på mig og jeg kiggede ned af mig selv. Når ja. Dem der kig på slots skolen have kun de slags sko som jeg have på og Kjolen var os kun noget fra stols skolen af og min jakke have deres logo.....jeg tog mig selv til hovdet i dumhed.
"Er Lucas dit kalde navn" "shh!" Jeg tyste på hende og hun så helt chokket ud og flov.
Jeg mumlet i min engen flovhed "det er en længer history unskyld"
meget lang history.....fuck....jeg have næsten glemt den anden verden...begrund af hende.
"Jeg er nok den værste elv der er på skolen så vis du har brug for hjælp er jeg nok ikke den beste. jeg har ikke engang lært at neje endnu eheheheh" Jeg kløde mig bag nakkene og smillet stort og dumt.
Hun smille og grinene "Du sidder osse som en dreng. Er du fra den anden verden" fik hun sagt i sit fniss.

Det ramt mig som et slag at hun kendte til verden. "JA!" Folk kiggede.
"øhh jeg mener jeg er ikke der fra men jeg fortraker at være der....som Lucas"
Og det er så her at folk plejer at glo underligt på mig og gå sin vej, men nej hun blev ved min side.
"LUCAS!!! SÅ DET ER DIG!!" Folk gloede nu på hende og ryste på hovdet.
"ups jeg mener jeg syns nok du virket bekendt. Jeg er Lukcas du ved med kc"
komisk...jeg har mødt hende før hvorfor kunne jeg ikke huske det men da hun nævnte sit navn fra den anden verden så kunne jeg godt kende hende. skolens tøj og deres smage for make up have bare gjort det svært for mig.
Lige siden har begge verdener føglet så skønne. denne pige verden var stadig svær men Rikke gjoder den sjovog den anden drenge verden var jeg bare den heldigst dreng med en smuk og sød dig ved min side i kampene.

Jeg er 23 år og hvad har jeg lært på disse år....jo se du at min personlighed ikke passer ind her i denne verden -.-;; men jeg er nok ikke den eneste som har det sådan.

men held ærlig verden du fik mig til at tude foran min far OTL...........Lucas 5 år.
igår fik jeg afvide at jeg ikke bliver fast ansat....okay det have jeg nok osse regnet med, men at det var begrund af at jeg ikke er...hård nok....-.-;;; det er jo ikke noget nyt

okay okay vider

øhmm på vej hjem blev min far og jeg påkøret af en kvinde =___=;;;
min mor sendt mig til lægen lige efter vi kom hjem forsatan min nakke og hals- inte er sket kun at min krop er i chok og jeg skal tage smertestillen ind til den kan find ud af at slappe af selv OTL

på vej hjem fra lægen!!!!!!! fald der en del af min cykle OTL.....øhmmm ja...

gad vide hvor længe chrome virke den her gang -.-;;

jeg har nok grædt den siste uges tid hver morgen og nogle gang om aften og jeg ved ikke hvorfor jeg er begyndt at pive sådan... en krise måske? at jeg ikke længer ved hvem jeg er eller hvad jeg er for den sags skyld suk -.-;;

jeg føgler at folk flygter ligt fra mig fordi jeg virker muggen og sur så de tror nok at jeg er sur på dem -.-;; ups..

oh vel jeg står ikke helt alene for jeg har jo Rikke <3

det slog mig lige....jeg har næsten ikke lavet andte end at græde de siste 10 dage....

eller min krop græder. når jeg står på arbejdet så løber trådene pluslig ned af mine kinder... det er pinligt men jeg har lader bare som om at mine øjne svir begrund af varmen....

igår var jeg tæt på at råbe og slå en ven undre et anfald..... da jeg fortalt hende det begyndet hun at græde og sige undskyld mange gange......jeg fulgt hende et stykke af vejen ind til hun begyndte at smille igen og derefter gik jeg hjem og fik et flip.......gik afmok på væggen...som slog igen for der var pluslig blod på min hånd og der efter tog jeg en af de store smertestillene som jeg åbenbart er ved at løbe tør for...osse af de andre...suk jeg er ved at løbe tør for hvad jeg har medicin og jeg har ikke rigtig tid før i septemper at ringe til lægen og få nyt.....

jeg græd mig næsten selv i søvn men så ikke rigtig.....jeg var mere sur på mig selv end ked af det....
tanken om jeg bare kunne tag nogle flere smerte stillene...bare fjerne smerterne fuld stændig og forevigt...

jeg bude lukkes inde og smid nøglen væk....

lige nu prøver jeg at samle kræfter bare til at smille falsk.....selvom det er fands svært......når man er ulykkelig og alene i verden.....alene i min verden.....som om nogen ville prøve at komme der ind....