Tester en ide. stave fejl OVER ALT

"LUK MIG UD!!" Han bankede desperat på træ døren. Han´s klasse kammerater syns det ville være sjovt at spærde ham inde i den gamle kælder som Hotlet ikke have brugt i over 50 år.
Der var myter om at den første ejer blev dræbt og derefter var liget blev smidt ned i kælderen, dagen efter da man fant liget var det blevet flænste til det udkendte. det sigs at den første ejer have kinappet en kvinder som han have holdt fanget her nede. Kvinden blev voldtaget og toturet til døde ind for 5 år. Da kvindens mand have fundte ud af hvad der var sket med hans kone. dræbte han ejeren.

"Haha! se om du overlever natten tudefjæs!" Det var tydeligt at det var Ole´s stemme.
"Så kan det være du kan få hår på bryste!!" Jan´s stemme var lige så hånligt som Ole´s.
Han kunne hører dem gå grinene væk fra døren, Men det gik rigtig først op for ham at de menet det efter han have stået og lyttet ved døren et stykke tid. Han kunne ikke hører nogen mere. Han strammet grebet om sin tegneblok. Han mærket hvor hvordan nogle få tåre løb ned af hans kinder.

Hvad have han nogensinde gjort dem. Han have jo bare siddet stille og tegnet som altid.
Døren fik et sprak. Han viste skole udfulgten ville være et helvede. bevis nr 1. En lyd i det fjerne fra den mørke kælder overdøve hans tanker. Det løb ham koldt ned af ryggen. Yup et helvede og her have vi så bevis nr 2.
"ikke vende dig om ikke vende dig om ikkevendedig" munlet han for sig selv og maste tegneblokken endnu mere indtil sig.
"EEEEK!!!" Han bemærket mærker i døren. mærker der var kommet af som om nogen have desperat prøvet at krasse sig ud. især fordi der var blod. Han holdte sig selv for munden. Måske nogen have været udsat for det sammen som ham. Eller myten om kvinden var sandt. rolig rolig din fantasi løber af med dig igen. han ånde ud og prøvede at hive mod til sig. Detsuden så det måske bare slemt ud fordi lyste ikke var så godt her nede. Idet minste vare der ligt lys. Måske han sku se sig om nu hvor han afligevel have tid til at dræbe. TIDEN TIL AT GÅ. han mente tiden til at. Finde sig en anden ud vej. Lyden overdøve hans tanker igen. Fik ham til at sætte sig så tæt op af døren som muligt.
"luk mig ud luk mig lukmigud!!!" han hulket svagt. Han kan ikke klare det her. Han har ikke never til det her. Pluslig blev stedt ind hylet i mørke. man kunne ikke se en hånd for sig.
"GAAAAAAAAAAAAAAAAAAAARHH!!!"

"LUCAS!? ER DU DERINDE!!??" Stemmen på den anden side af døren fanget hans opmærksomhed.
ja! han menet "JA!" Han rejset sige op. Robins stemme fik hans hjerte til at falde ligt til ro.
"pyyhh VI HAVE LEDET OVERALT" Kevin´s stemme gav ham osse en glæde.
"LUK MIG UD!!" Lucas banket på døren. "Jeg kan ikke åben den fra denne side!!!" Han hev fat i døren, banket på den og rusket i den op til flere gange så de kunne forstå det.
"BARE ROLIG VI SKAL N...." Robin blev afbrugt da lyden af håndentaget knækket af på deres side af døren. Lucas kunne ikke lid at var så stille så længe.
"FUCK!" Udbrød Robin sur.
"Måske skal vi bare" sagde Kevin forslagen og Lucas kun se at der blev rusket desperat i døren.
"den giver sig ikke!" efterfulgt af bande ord som fløj ud af Kevins mund som Lucas ikke høret eftersom han begyndte at mærke sin panik indtage igen. "LUK MIG UD!!! JEG VIL UD!!!" Lucas banket igen som en sindsyg på døren.

"ROLIG rolig Lucas. Vi skal nok få dig ud!"
"Her er så mørket" Hulket Lucas
"Hey her" Kevin skubbet noget indunder døren. en lille lygte der lige kunne komme igennem spræken. Kevin have tændt for den så Lucas kunne se den da den rulle hen til han´s fod. Han samlet den taknemligt op.
"HEY HEY!! DER ER NOGEL VINDURER PÅ DEN ANDEN SIDEN AF BYGNING!!" Robin lød tilfreds. "VI HIVER DIG BARE UD DER! KOM KEVIN!!" Hans stemme kom længere og længere væk.
Kevin´s stemme kom beroligene "Bare rolig du er ude omligt. ses ved vinduet".
Lucas bevæge sig ikke før han kunne hører at der igen ikke var nogen på den anden side af døren. Finde et vindu her ned lød jo smiplet nok.
Lyden var der igen. "Jeg overlever ikke det her" munlet Lucas for sig selv og måtte tvinge sig selv længere ind i kælderen.

Han bemærket hvordan her renfaktisk stank her nede. Af dø, tis og råden æg.
og når han lyste på væggene løb det ham koldt ned af ryggen. der hang kæger og væggen klamme på så mange måde. slam, fugt og blod? Fakler. Der hang osse fakler på væggene.
"Hvor lang er den her kælder?" Han kiggede bag sig. Det var minst 5 minutter siden han forlod Trappen. Den anden ende. Han sku bare nå den anden ende. ikke?. Lucas vej blev spærdet af en dør.
Den virket meget gamle og falde færdig. Han måtte kramme tegneblokken ind til enden han have mod nok til at åbne døren. Den anden side af døren var mere klam. Flere kæger, noget der engang var en seng? og mere blod? Døren smækket bag ham gav ham næsten et hjerte stop. Et forfærdlig kvinde skrig. Lygten gik ud Faklerne tængte sig i række føgle ned af rummet. Lucas blev så bange at hans stemme forfangt og han tabte sine tegninger over det hele. Stivnet.
Der blev stille. Stille på en forkert måde. Kun faklerne lave lyde med ilden. Lucas satte sig på hug og gemmet hovdet i armene.
"nejnejnejnejenjenejnejenjenjenejnejnejnejenjenejnejnejenjenjenejnejnejenejnejnejenej" men da der ikke skete mere derfra bed han selv i underlæben.
"D-det er sikkeret min dumme klasse der laver nummer med mig" Prøvede han at bilde sig selv, men da han have samlet sin ene tegning op af en drage. kunne hans hører åndendragt. Han løftet hovdet.
En skikkesl. Der stod en person af en kvinde foran ham længere fremme!!
Panikken skylde henover ham. af hvad han kunne se var der blod pletter på hendes nat kjole?
Håret hang klamt ned af hende. Øjne lyste imod ham. Han kunne ikke se hende så tydligt igen. Hun vente alt sin opmærksomhed imod ham.
Hun begyndte at farde skrigene imod ham. det selv samme skrig han have hørt før.
Det eneste han kunne få selv til at gører var at trække tegning op foran sig som et skjold.
Dårligeste ide i verden skreg en bag tanke i i hovdet på ham men han kunne smiple hen ikke få sin krop til at bevæge sig. Han ved ikke hvorfor han håbet på at en tegning vil beskytte ham. måske kunne hun lid den og lukke ham ud?? eller hun måske blev bange for hans drage?? eller.....

Han fløj tilbage som om en stor kraft skubbet ham tilbage. som om tegning var en basuka han have afyret. Han slog hovdet ind i døren. Fik ham til at miste besvistheden et kort øjeblik. Papirt han have haft i hænderne var væk men istedet stod der en drage foran ham som skød med et skrapt lys ud af sin mund som fik kvinden til at forsvinde!!?? Lucas kunne ikke tror hvad han så. Dragen som han have tegnet stod ud foran ham. fyldte næsten hele rummet. Dragen som budte være på et stykke papir have lige reddet ham fra en dæmon?? som var tæt på at dræbe ham??
Lucas besvimme.

"AAAAAAAAAAARRRRRRRGHHHHHHH!!" Lucas skreg idet han vågne ved nogen hev fat i ham.
"hey hey det er os!!" aldri i hele sit liv have Lucas været så glad for at se Robin og Kevin igen.
"Hvor pokker blev du af??" Robin slog Lucas arm. Kevin var begyndt at samle alle Lucas Tegninger sammen på guvlet.
"Klogsmajor!" Robin lade armen over kors imens kevin satte sig på hug på den anden side af Lucas.
Lucas bemærket den første tegning i bunken. Dragen.
Han kaste sig lettet og hulken over Robin og Kevin.
De begge var forvirret men klappet bare deres ven på ryggen og hjælp ham ud kælderen.

RANDOM HURTIGT SKREVET HISTORIGE HVOR JEG BARE TESTER EN IDE!!

fremad?

jeg vil rigtige gerne igang med mine story´s og og andre ting men jeg kan ikke tage mig sammen.
de fleste weekender forgår hjemme og alene.
Jeg bliver konstant syg igen (men passer stadig mit arbejde)
for en uge siden var jeg til møde hos Rigshospitalet. jeg var så navøs og det er jeg stadig. Jeg skal ca vente 2 måndre før jeg hører hvad de ville gøre ved mig.
stadig inte brev om den grubbe jeg skal starte i omgrin november Oktober. har de mun glemt mig?? må helere prøve at huske at ringe til dem imorgen.

4 arbejdes dag til og så har jeg endelig ferie i 2 uger. ville gerne have haft 3 men af ren vane sag bestilt jeg kun to uger...bokstavlig talt ved jeg ikke hvad jeg sku lave i hele 3 uger?? jeg ender altid men at gå og sumpe her hjemme og bare glæde mig til at jeg skal på arbejde igen.

der sker ikke så meget i mit liv som i kan hører X`D...og afligevel nok til at det kan stresse mig på nogen punter.

jeg bliver ved med at sige "næste år rejser jeg til udelandt i en uges tid!" 4 år efter sidder jeg stadig her på fyn og regner med at rejse næste år ^^;; jeg går i panik været år og bakker ud og føgler mig aldri klar.
men næste år håber jeg. næste år.

Min bror bor her stadig. han har ikke fundte et sted at bog endnu. meget godt da der har været nogle dage hvor min krop slet ikke ville samarbejde og jeg har været fandte isengen og ikke rigtig kunne gå.

Jeg er bange og navøs for noget der er ved at ske vis det sker men det ville jeg ikke sige noget om før det skere <3 B3

on the road again. vi sku lig bare on the road I have no fucking idear again yo!!

osv osv. jeg er begyndt at prøve at tage mig sammen til mine story´s....det..går...bare...langsomt..fremad OTL OKAY MIN OPLADER TIL MIN TABLET ER I STYKKER OG JEG VENTER PÅ AT FÅ EN NY HJEM SÅ JEG KAN FÅ MINE NOTER!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!! OTL

endelig sneer det igen. Jeg har ventet hele Dec. på at det skulle ske men det kom aldri. kun en nat hvor det forsvandt lige så hurtigt det var kommet.

jeg er detsvære bare bange for at jorden er for varm det at det bliver .___.

sooo Fredag tager jeg i biffen alene :`D ehe og indtil vider er jeg vist eneste der skal se den film på det tidspunt sååå jeg bliver måske bokstavlig talt alene i hele biocafen OTL

men bagefter kommer min grubbe til svs og så skal der arbejdes på act.
glæder mig ^^

.......jeg har stadig ikke fundet et nyt hjem til Mika......jeg er så bange for at hun skal ende hos nogle fremmede mennesker så jeg aldri ser hende igen.......

gik lige op for mig at det næsten er to år siden jeg har været her og.....
inte er forandret. jeg er stadig ikke færdig med nogen story overhovdet!!!

men hey jeg er taknemlig for et arbejde. en fast rutine i hverdagene.
og hvorfor flytte jeg ikke for mig selv i første omgang!!!??

her er rart. jeg skal dog stadig vende mig til de nye lyde men her er roligt.
jeg skal ikke gå på liste tå.

nu...mangler jeg bare at få aftalt samtaler med min nye læge...om
alt der sker i mit hovde...

hej igen??

okay såå jeg har ikke været her længe fordi min bærbar....døede og ja alt fucket op idet hele taget...og jeg bostavlig talt have glemt alt om min blog ^^;;

jeg kom i tanke om min blog for en uge siden.
sikkert fordi min hjerne konstant arbejdet på høj tryk konstant.
men idet hele taget ved jeg ikke om det hele virker igen.
og hvorfor skriver jeg overhovdet?? er der nogen der læser det??

jeg har det best på mit arbejde.
jeg har det best når jeg kan stikke af til spil verden
jeg har det best når jeg graver snuden ned i Molly´s tykke mave.
jeg har det best når folk nusser mit hår og sætter min hjerne på pause.

når jeg ville se om jeg kan få det her til at virke igen.
og vis det virker så er det nok fordi Haru har hente chrome på min pc selvom jeg sagde nej
(i første omgang -.-;; ) hvordan gør hun det D:

Du skal ikke løbe mere

"AAaaahhh FORSATAN!!"

"var din mun ulv!"

"SHH!" Jeg tysset på ham.

"jaja men hvadfan laver du?? og det suden var det dig der lammet først"  Han var langt fra tilfreds og jeg rullede med øjnene.

"Noget bed mig" Jeg kiggede ned i vandte. Jeg have aldri i mit liv forstillede mig at jeg skulle rende rundt ned i en kloark som flygting fra verden vi alle kender eller den er forandret del.

År 2014 kom denne mand kaldt Professer Kim Hansen på et spængene mutation i mennesker gener og dyr genere. Han fant ud af hvordan man kunne blande generne og lad mennesket få nogle af dyrenes evener. Jeg blev utrolig fasinert af det og da han søgt frivelig der ville hjælpe ham med det meldet jeg mig på banen om sommeren. Han var ligeglad om man var klog eller have nul udannlse bare så længe man fant arbejdet og projste intresant.
Professer fungret som en lærer for mig. Jeg lærte udtroligt meget på kort tid. Hans arbejde fangte mig virkeligt og det var efterhånden sjælten at jeg var hjemme eller sammen med mine venner fordi jeg var på labritorion meste af tiden. Jeg miste mange venner på det og mine gamle hobbyer forsvandt osse med dem. i siste ende have jeg kun mit arbejde og Professer Kim tilbage. Mine forældre, famille var der stadig for mig. Mads arbejde osse under Professer Kim og var på næssten samme plan som ham. Lone som stod for tider, møder og op kalde. Hun var den der søge for det meste for os vis man kan sige det på denne måde. Vi skulle kun tænke på vores forsøg.

År 2015 et år inde i forsøgt lade Professeren pluslig alle papirene fra sig og kigget på mig.
"Lucas skal vi?" Han smillede venligt og stolt. Klokken var nok omgrin de 22 23 stykker eller noget. Jeg ved det ikke for jeg var holdt op med at kigge på tiden efter de andre gik hjem klokken 18.
"Skal hvad??" Jeg så helt lost på ham. Jeg syns ikke rigtig at vi have snakket om noget vi skulle.
Jeg rode i min hjerne efter svar. Det eneste jeg fik ud af det var hans glade latter.
"Teste det på dig vis du har mod på det?" Han pjege på køle rummet og så på mig.
"virkelig?? ville du teste generne på mig. Er det virkelig klar til det??" Jeg var spængt og nysgarig. Tænk at få muligheden for at blive halvt dyr og havl menneske. At få en stærkere og rask krop.
Han gik hen til køler rummet og tog en dosi ud der fra.
"Jeg gætter på ulv" Smille han imens han ryste glaset ligt. Jeg nikket og satte mig på hans bord og rullet mit ærme op. Han fant en nål frem og gjorder det hele klar.
En kæmpe klump brasset sig ned af min hals. Jeg hader nåle. Mit hjerte banket navøst. Jeg stoler på ham. Han tog min arm og kigget på den. Man kunne se at han have vente på det her længe.
Han renset et stykker på min arm. Han ryste. Navøs?? Nej han var spændt som et barn til juleaften der have vente på sin gave siden det stod op. Jeg så væk imens han stak nålen i mig. Det gjorder utroligt ondt. Jeg fik et plaster på og så vente vi bare.

Der gik faktis to dage før der skete noget. Jeg fik hale og ører som en ulv. Mine sanser blev berdere.
Hurtigthed og krafter kom mig til gode da jeg lærte at bruge dem efter en uge. Jeg har Aldri set min Professer så glad men Mads og Lone var langt fra glade. De var jaclou og deres opføglse begyndte at virke mistænksomt især Lone´s. Mads der imod faldt til ro efter en uge og vi kunne tale normalt med ham igen. Thank god.

Lone derimod.

År 2015 15 august blev Professer Kim dræbt. Labritoriromt blev bestjælet og brandt ned.
Vores forsøg blev som stoffer for folk. En måndre efter blev det ulovligt og alle dem som var halvt dyr og halvt menneske skulle indfanges og straffet for vi var farlige menet de.
Jeg kunne se fra mit vindu i min sælle hvordan vores by fald i ruiner. Inte var som før.
Lone tog magten alle der var sprædet inde blev løs sluppet. Undtaget mig. For hende var jeg farlig for jeg kendte alt til Professens forsøg, notater og kuren vis det skulle gå galt.
Oktober fik Mads mig ud og nu render vi rundt nede i kloarken.
Efterlysing En brun ulv med et ar på højere siden af halsen, hankøn navn lucas. Det ar fik jeg af Lone da hun flippet ud dagen efter hun opdage at Professeren have teste det på mig.
Og en anden fyr. Menneske med lyst hår. navnet Mads.

"kan du hører det??" Mads lade en hånde på min skulder og så op.
Jeg lyttede efter. Siraner?? Mun politi ikke har givet op.
"Tror du det er gode tegn?" Jeg så på ham. Jeg have ikke lyst til at blive spræget inde igen.. Aldri.
Han klappet mig et bare gange uden at sige noget. Jeg viste hva det betød og vi stod bare og lyttede i stlhed. Bare min famille var i sikkerhed.

Novmerber Have de fået pillet Lone ned med nakken eller rette sagt hun døde.
I hendes dumhed have hun blandte for mange gener sammen og det kan enes krop ikke holde til.
Der blev skabt en kur og alle blev tilbage til normalt igen. problemmet med den kur de have fået lavet var at den nedbrydet for meget i kroppen så mange døde. Dem der overlevede var dem der ikke have været halvt dyr så længe.
Jeg var en af de få der stadig var på fri fod. kuren ville blive min dø, men det for stod de ikke så de jagte mig som et vildt dyr. For dem var jeg farlig menet de.
Jeg sad i min hule i skoven og kigget op imod himmlen. Vis bare Professen stadig var i live..... men det var han ikke og nu var de begyndt at give mig skylden for hans dø.
Måske skulle jeg melde mig. Få kuren og sove langsom ind?
Det hele var trætten.
Regnen begyndte så stille at komme og så tog den rigtig fat. Små søer danne sig rundt omgrin og så gik jagten ind igen. Jeg hørte dem fra mmin højere side. De have nok troret at jeg ville hvile imens det regne og tænget at jeg ikke ville blive jagte i sådan verje. Problemmet er at de nok have ligt ret. Jeg var i været fald så træt at jeg ikke kunne mere men Mads have bedt mig om at forsatte lige meget hvad indtil han have fået gjort mig fri. Min ben kom endelig op og jeg begyndte at løbe. Hvorhen viste jeg ikke men jeg skulle bare væk.
Deres stemmer blev høj da de fant mine nye spor. Skud og hunde gø opslugte skoven.
Despeerat ledet jeg efter et sted at gemme mig. I siste ende kravle jeg op i et træ. Regnen gjorder det svært at klarte. Min fod gled heletiden og panikken gjorder det ikke berder da jeg kunne hører dem komme tættere og tættere på. Jeg kom endelig op i skujl. Min hånd presset sig imod min mun for at være stille. men så stille verjtræking som muligte selvom mit hjerte hammert afsted. De var lige under mig. De så endelig ud til at ville gå og give op for idag lige indtil grenen jeg holdt fast i knak og jeg gled ned fra træet. Smerterne jog op i min da jeg mærket jorden imod min ryg.
Jeg kunne ikke rejse mig. Begge mænden vente sig imod mig og sigte.

"Hej Lucas bare rolig en dag gør jeg dig bare fri okay. Bare lov mig at du ikke bliver fangte" Mades Klemmet min skulder.
"Hva vis jeg dummer mig?" Jeg så uroligt på ham. Hans kone satte en kop te til Mads eftersom jeg have takket nej. Hun kigget på mig og begyndte at finde nogle klæder frem.
"Du-må-aldri-stoppe-med at-løbe" Han så vredt og bestemt på mig.
"En dag Lucas en dag så ville du blive fri. Jeg ved hvem jeg skal opsøge og hvad jeg skal sige. De vil og skal hører på mig okay så indtil da så søger for at undgå skytterne. Jeg nået ikke at redde Professeren men jeg kan nå at redde dig. Høre du mig. Stop ikke med at løbe" Hans kone smillet varmt og venligt til os. hun have været så tolmodig med det hele.
Jeg glemmer aldri de to.

Undskyl Mads....Jeg holdt med at løbe.......Jeg smillede for siste gang da gavært lød.
Jeg døde. Jagten var forbi.

Mads fandt ud af det da det blev sagt i nyhederne aften efter.
En månde efter have Mads fået gjort mig en fri mand. Han have ikke stoppet selvom jeg var dø
for da han vandt mig frihed kunne han begrave det der var tilbage af mig på en kirkegård ved siden
af Professen.
Han så på vores gravesten og lade et par nye blomester...regnen begyndte og han så op.
"Du skal ikke løbe mere Lucas......du er fri....fri....."